Så da jeg i marts 2011 havde sidste arbejdsdag på kommunen, mistede jeg udsigten fra min stue ud over nødhavnen og tværs over fjorden til Sermitsiaq.
Det betød også at Timerlia skoven skulle fældes, men det skete problemfrit og uden demonstrerende tree huggers ...
Til gengæld fik jeg et godt job hos Grønlands Turist & Erhvervsråd, og heldigvis også en ny personalebolig. Jeg er ikke flyttet langt væk, sådan ca. samme område men tættere på både mtb-spor, langrendsløjpe og vores kajakstativ, og jeg klager ikke. Har ikke udsigt over fjorden længere, men kan fra min sofa holde øje med både den lille og den store Malene.
Og jeg skal da heller ikke helt undvære udsigten til vandet; på vej til arbejde passerer jeg nødhavnen (hvor jeg boede før) og bugten ved Atlanthavnen/Vestervig, inden jeg når kontoret på Kolonihavn, hvor udsigten fra mit vindue på kvisten kan se sådan ud:
Jeg arbejder stadig med web, nu eMarketing, og ud over driftsopgaverne med Google Analytics, AdWords og nyhedsbrev, skal jeg sælge et produkt der er endnu mere cool end cykler: Grønland!