24H - Anmeldelsens time

En af ulemperne ved at være uddannet cand.mag. er, at man som regel har en mening om det meste. Rødvin er den absolutte undtagelse fra den regel, og jeg pure nægter at udtale mig om noter af dette og strejf af hint. Stort set alt andet kan godt få et ord med på vejen.

Vejret
Det startede rimeligt godt, selvom det var koldt for årstiden. Men efter den fantastiske maj, kunne det jo ikke blive ved. De første par byger var også til at leve med; der var så meget støv på sporet, og med lidt vand blev det blot skubbet væk af knopdækkene, og tjuhej fremkom der et fint og tørt spor nedenunder. Et slags tear-off spor!
Men senere lørdag aften kom en ordentlig skylle, og den kunne jeg godt have undværet. Nu måtte jeg skifte mine Twister dæk, og fandt min sarte side frem og gik i pit. Og blev der længe.
Som nævnt var det faktisk også pisse koldt, så det kan ikke blive til mere end 3 Voldborg-sweaters til vejret.

Ruten
Der var lavet ny rute til årets udgave af 24H, og den var god. Den var faktisk rigtig god, og bød på et par af de klassiske op- og nedkørsler, samt en ny bølget vold (som var min yndling), og turen ned fra Maglebjerg kunne rulles af helt ind på sporet - ikke noget med at skulle bremse hårdt og dreje skarpt, nej bare fuld knald ind på singletrack, og fuld udnyttelse af de små berms på sporet. Her vil jeg sige tak til Hope, idet mit nav larmede så sindsygt meget i friløb, at jeg flere gange oplevede at langsommere (måske bare mere forsigtige) ryttere foran, helt frivilligt trak ud til siden, så jeg kunne udnytte tyngdekraften optimalt og komme rundt i svinget med skrald på. Fantastisk, ikke mindst om natten.
Der var meget grusvej, hvortil jeg jo normalt er i opposition. Men til et 24H ræs er det sgu helt i orden, ja, faktisk er det velkomment, og også her var der bakker der kunne give sus i skørterne, så der var lidt spænding hele vejen rundt.
Der var endda et par steder hvor man, med lidt god vilje og the-power-of-spd, kunne hive en smule luft under ringene!
Så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere, og jeg uddeler simpelthen de maximale 5 gummi compounds til ruten! 3 knopdæk og 2 Haribo-ringe, også kaldet slikdæk.

Forberedelserne
Denne del bør opdeles i to; rytter og materiel.
Jeg kan egentlig ikke klage over egen form for tiden, da jeg er bedre konditionsmæssigt kørende end normalt. Dog havde jeg ikke fået trænet maven i at tage imod energiprodukter, så den blev (igen) lidt mystisk, og jeg droppede indtaget af gel osv. søndag morgen, og kørte i stedet på depoterne, så længe de rækte. Jeg giver sgu mig selv 4 pulsure for den indsats.

Grej var en lidt anden historie. Da starten gik, trillede jeg simpelthen jomfruturen i terræn på mit nye ride, en Cannondale Optimo med Lefty. Jeg havde nået et par km på asfalt inden, og konstateret at der skulle ændres en del på kørestillingen. Det var foregået hjemme på 4. sal, med teoretisk udmåling og justering med loddesnor osv. Ganske spændende, egentlig, og den side af sagen fungerede faktisk ok.

En ny sadel var et sats, men den SLR XP passede perfekt til min mås, og de forblev gode venner på hele turen - de 20g ekstra gel i forhold til en ren SLR er givet godt ud!

Jeg havde pumpet Lefty efter bogen, men måske har jeg tabt mig mere end jeg troede? I hvert fald var den noget hård, og jeg tog mig aldrig sammen til at justere på det undervejs, så faktisk er mine skuldre den del af kroppen, der har det hårdest her efter løbet! Ellers var den helt fin at køre med.

Min ellers helt nye SRAM X-gen forskifter knækkede klampen, og jeg havde ingen ekstra. Det blev dog klaret med en lånt skifter fra Kauffmann, og senere skruede Bombe Ole en ny XT på.

Jeg formåede også at køre de første 4-5 omgange med pumpe på cyklen, men uden en ekstra slange i baggagen! Lige på det punkt tog jeg det måske lovlig meget på skrømt ... Jeg havde også samlet min kæde på den hårde måde, da jeg ikke liiige kunne finde et samleled. Efterfølgende fandt jeg tre i bunden af værktøjskassen, men fik det ikke fikset før end der skulle skiftes forskifter, og det så ligesom bød sig selv.

Jeg valgte at starte på Continental Twisters Supersonic 1.9, og det spillede max - lige indtil der blev fedtet - Roll X to the rescue!

For at sætte prikken over i'et havde jeg ladet værktøjskassen stå i bilen, og alle reservedele ligge på Vesterbro. Det kan vist ikke blive til mere end 2 Steen-skrueben for den indsats.

Og for at fatte mig i korthed; kun en enkelt Ritt B.