24H i bakspejlet

Så blev det endelig tid til Nordic24, og det var ikke alt der gik efter planen. Heller ikke hvis der havde været en plan at gå efter.

For planen var at køre løbet totalt laissez faire; tage tingene som de kom. "Skal du sove?" blev jeg spurgt, og svarede "ja, hvis jeg bliver søvnig", osv. Jeg prøvede at lave lidt struktur på min indsats sidste år, men da der faldt ubeskriveligt meget regn, og omgangstiderne blev dobbelt så lange som forventet, flød al planlægning bort med vandet.
Den ubehagelige sandhed om min indsats i dette års udgave, kan ses her hos Ultimate.

Jeg havde dog et par 'regler' med i ryglommen:

• Jeg gad under ingen omstændigheder køre i regn og mudder - jeg blev vaccineret i 2007, og det ville være lovlig stå-af grund for mig.
• Min eneste konkurrent var mig selv og min indre tøsedreng, der hellere vil sidde i pitten og drikke kaffe.

Det gik fint med den sidste regel. Efter 2-3 omgange glemte jeg mit omgangstal, og checkede på intet tidspunkt op på det, og der var ingen der fortalte mig hvad jeg havde kørt.
Mindre godt gik det med regn-reglen. Lørdag eftermiddag fik vi en mindre byge, meget belejligt mens jeg var i pit, så der blev jeg bare et stort kvarters tid. Omgangen efter var den gal igen, men også da var jeg i pit, og blev der en lille halv times tid.

Mod slutningen af omgangen efter fik jeg problemer med min forskifter, og måtte til at skrue. Jeg endte med at få en Shimano skifter fra Kaufmanns ekstracykel på, tak til Brian Cigar og K'mann, med spaceren fra min egen SRAM skifter, der havde knækket klampen ... det virkede næsten en omgang. Omkring det sidste lille loop skubbede skifteren sig på spaceren, og skyerne begyndte at dryppe på mig.

Regn
Denne gang blev jeg fanget af regnen ude på ruten, og med en defekt skifter var pitten et helt naturligt ophold. Men dette var ikke en lille byge, og jeg kunne sidde i det store telt med en kop kaffe, og så på regnen der silede ned. Nu var der pludselig flere problemer; regn, forskifter og Twisters. Mine udprægede tørvejrsdæk havde været fantastiske indtil da, specielt på hardpack og grusvej, hvor de nærmest kørte sig selv. Efter de små byger var der ca. 2x100m der var lidt udfordrende, men nu, efter silende regn, troede jeg ikke på dem mere.

Nat
Jeg fik tørt tøj på, og holdte ca. 6 timers pause, hvor jeg også sov en lille time, inden jeg kom ud igen om natten, med Lupine lygten jeg havde hentet hos Darrin fra Respire, ny forskifter monteret af Bombe Ole på RBS standen, og mine good ol' Specialized Roll X på ringene. Der var noget mudder og generelt fedtet føre, men ikke så meget at det plaskede og sådan.
Efter to omgange måtte jeg dog konstatere at mine bukser gnavede, og ydermere fik jeg en melding om, at der var kaffe og kage på vej ved 5-tiden, så ind med mig igen.

Morgen
Nu var det tid at skifte tilbage til DMK uniformen, nu også med bukserne, men det blev da også lige til en times søvn igen. Kl. 8 kom jeg op igen, og begyndte at gøre mig klar til at køre ud igen. Jeg havde holdt adskillige timers pause indtil nu, så jeg kunne næsten ikke andet end, at tage ud for at give gas de sidste timer. Man kan jo ikke komme hjem fra sådan et løb med halv-friske piber!

Jeg havde tænkt mig at køre tre omgange med tempo, men startede lidt for tidligt, så det blev til fire stk. Jeg havde fin energi til de tre første, og det var dejligt at suse afsted i solskinnet, men min mave havde det ikke godt med mere energi gel, og jeg begyndte at gå kold på den 4. og sidste omgang. Men så havde jeg jo heller ikke friske piber længere, og endnu et ikke-eksisterende mål var nået ;-)

Support nasseri
Jeg havde ikke rigtig sørget for support, og med HMTBK's sædvanlige holdning til DMK, var danmarks største mtb klub blevet forvist over på campingpladsen, så det var heller ikke rigtig en mulighed. Men Gøjserens kæreste Henriette og hendes søster Marianne, var rigtig flinke til også at sørge for vand i mine flasker, så jeg kunne bare holde ind i pitten og bytte dunk, og tage en gel og/eller bar fra min taske. Da det viste sig at være rigtig koldt i skoven, hentede de også min taske mm. i hallen, så der var top-service alligevel - tusind tak for det, mutti! :-)

Desværre var kulden for meget for Lars, der stod af sidst på dagen, og dermed var jeg support-løs igen. Meeen, min teammate fra Beder 2006, Kristian Riis, lavede support for Allan Carlsen, og ville gerne sørge for vand til mig også, og så kørte det igen. Desværre stod også Allan af, men Kristian efterlod mig tre ekstra dunke med vand, og så var jeg egentlig dækket fint ind. Men Allan kører på et delikat mix af kaffe og kakao (!), og dunkene havde taget smag heraf, så det var en tvivlsom fornøjelse, egentlig, haha.

Søndag morgen var Tilde Plambech, DMK, i pitten igen for at supporte hendes mand Andreas Bødker, der kørte anderledes seriøst og endte på en 11. plads. Jeg fik fyldt en dunk fra lageret her, og lokket hende til at fylde en ekstra dunk til mig, og så kunne jeg alligevel ikke nå forbi pitten mange flere gange. Så mange tak til alle mine mange supportere, jeg fik lov at nasse lidt på :-) Det er altså fedt bare at kunne snuppe en dunk, når nu arrangørerne ikke vil stille en vandpost op i solopitten - som Hustlerne havde til deres 12-timers. De garvede må lære af novicerne.

Opsummering
Dette var mit 6. 24H og 3. soloforsøg, og også denne gang endte det med regn og mudder. Jeg syntes solokørsel er en fed udfordring, men er simpelthen ikke sulten nok til, at køre under forhold der kun kan betegnes som 'træls'. Hvis man regner lidt på det, har jeg nærmere kørt et 12-14 timers løb, og i det lys er jeg egentlig godt tilfreds med min indsats, der trods alt rækte til en 34. plads. Havde jeg holdt de mange timers pause pga. udtømte ben, havde det været en anden sag, men som det var kan jeg sige, at det var efter planen - altså den plan der ikke var der, men så efter reglerne ...