Så lykkedes det endelig - at styrte uden at ødelægge mig selv!
Jeg har været på onsdagstur til aften, for første gang i rimelig lang tid, og hvilken tur det var. Jeg var lidt kåd og mødte op 17:10, og trillede ind for at lege lidt med kælkebakken. Men at piske op og ned af den er herre dårlig opvarmning, kan jeg fortælle ... Så tilbage til Skovbrynet med mig, i god tid før kl. 18.
Der var selvfølgelig ganske mange der var mødt op i det fine vejr, og kaos omkring opdeling i hold havde i hvert fald ikke ændret sig siden sidst ;-)
Men afsted kom vi, og jeg valgte at køre med bl.a Coolbikes og Grinebidderen, på en tur der skulle have "flow" som nøgleord. Efter 1-2km mangler vi så Sone Land; det er lykkedes hende at knække kæden, langt tilbage, og det er lykkedes hele gruppen at køre videre ... Samlet igen kører vi videre, og snart skal jeg da lige over en træstamme der ligger og keder sig, helt tæt på sporet. Men den giver sig ikke uden kamp, og jeg ryger simpelthen over rattet på den anden side, og må parere med arme og ben da cyklen kommer flyvende efter.
Nå, op igen, kun et lille trælår, og Lefty får selvfølgelig skylden. Turen går videre, med alt andet end flow, og i grunden urimeligt meget grusvej. Hvad skulle vi dog der, når nu sporet er så dejligt for tiden? Jeg havde faktisk helt glemt, at der også kan være samling på en onsdagstur, men det mindede Kenny mig om da vi mødte hans gruppe: Furesøbad kl. 19:30 råbte han.
Så satte vi kursen derover, og på vejen kom vi forbi den største af de nye NorthShore stammer på det røde spor. Jeg har stadig en blokering mod at køre den helt til enden - vil af mærkelige grunde ikke rigtig droppe den halve meters penge fra den skinny ende på Cannondale'en - men tage den ud til siden 2m før ville jeg åbenbart godt :-)
Fra Furesøbad gik turen mod Skovbrynet igen, og der hvor sporet deler sig, ved shelteret ved Kolle kolle/Bådfarten, var den gal igen. Jeg skulle lige ned af det midterste spor - det dér ude på knolden; møg stejlt og med både regnvandsspor og rod på tværs. Der blev filet heftigt i forbremsen da jeg opdager en fladmast juicekarton ... Jeg er så opsat på ikke at ramme den, at jeg naturligvis styrer lige ind på den med forhjulet, med det resultat at jeg glider 20-30cm uden kontrol, og da forhjulet slipper kartonen og griber fat i underlaget igen, ja så må jeg atter forlade skuden. Denne gang er jeg lidt mere grundig, og skraber både knæ, albue og underarm, men ellers er både Optimo og jeg selv uskadte.
Så jeg kan altså stadig vælte uden at ødelægge mig selv. Godt at vide. Nu skal jeg i øvrigt have Mikkel Baagøe til at kigge på mit knæ i morgen - det jeg har døjet med hele foråret - så jeg må hellere forberede det lidt ved, at tage raceren til arbejde i morgen. Kan jo ikke møde op hos doktoren med en periodisk fejl, høhø.
0 sagde noget.:
Send en kommentar