Lørdag formiddag var den store lift endnu ikke åbnet, så det lignede en start op af den ellers fint preparerede piste på Lille Malene. Men så fik Morten og Arne lokket nogle liftfolk til at give os et lift med snescooter til toppen - uha, sådan en maskine gad jeg godt eje!
Vi var blevet en hel flok der skulle afsted på randoneé, og de fleste af os på ganske nyt Dynafit udstyr; forskellige versioner af Se7en Summits ski med TLT Vertical FT bindinger og tilhørende feller. Fra toppen af Lille Malene gik vi mod bagsiden, hvor Arne Hardenberg guidede vej ned gennem klipperne. Vi har jo haft en rystende snefattig vinter her i Nuuk, og først i løbet af sidste uge kom der et rigtig brugbart lag. Men der er stadig ikke mere, end at man skal se sig rigtig godt for, og når man hører en brutal lyd under støvlerne skal man tænke "det er bare grej. Det er bare grej". Men så er man jo fri for at gå og bekymre sig om, at lave de første ridser i skiene. Check.
Bagsiden af Lille Malene.
Nede i dalen satte vi kursen mod Store Malene, og snart var det tid til at montere fellerne på skiene, så opstigningen kunne begynde. Det første stykke var det kun en let stigning med støvlen på trin 1, men snart blev den drejet op på trin 2. Det går overraskende stærkt op af bjerget på randoneé, og snart var vi på trin 3 og fik trukket nogle hurtige højdemeter ind under plankerne.
Hvis man er vant til at blive trukket op med lift, drøne ned og tage liften op igen, kan det selvfølgelig virke som urimelig hårdt arbejde, at gå op af bjerget for at fyre det hele af igen på et par minutters nedkørsel. Måske er det bare alderen der gør det, men randoneé giver rigtig god mening for mig. Ja, det er strabadserende at gå op, men det er på den gode måde. Og hele pakken, både opstigningen og nedkørslen, er en storslået oplevelse.
På toppen af Store Malene blev fellerne afmonteret igen, og turen gik nu ned over en i første omgang meget iset bjergside. Der blev slået nogle huller i den hårde overflade, men alle nåede vel ned over turens værste stykke. Længere nede blev sneen blødere og dybere, og af og til var der endda luksuspudder at køre i! Men det kræver lidt øvelse at håndtere den oftest meget hårdt pakkede sne, og ikke mindst de meget skiftende forhold; bedst som man flyder gennem det ene bløde sving efter det andet, rammer forskien en benhård overflade, og så skal der reageres lynsnabt!
Men det var en fantastisk tur ned, hvor jeg fik fornøjelsen af både at styrte i dyb sne, og at opleve at køre sidelæns ned med en lille lavine jeg fik skåret af. Det hele blev naturligvis fanget på hjelmkameraet.
Pause inden turen tilbage op af Lille Malene. Mira, Martin, Arne, Jesper, Kisser, Morten.
Så nu behøver Dynafit ikke nøjes med Elbrus, Aconcagua, Mt. Everest mm, men kan tilføje Uvkusigssat (Store Malene) på Se7en Summits grafikken. Det er en lille gave fra os til marketingfolkene hos Dynafit.
0 sagde noget.:
Send en kommentar