fredag den 8. juni 2007

Stereofonisk doping

Så er der kun lige godt en uge til Nordic24. Og hvad skal man så få tiden til at gå med, når man skal sidde i sadlen flest mulige, af de 24 timer?

Nu ser det jo heldigvis ud til, at vi får godt vejr til løbet, og så kan man jo altid nyde dét, naturen og blodsmagen i munden ... Nu involverer min taktik dog ikke blodsmag, men derimod en walkman spækket med playlister.

Inspireret af vinterens spinning har jeg lavet lister, der varer lige omkring en forventet omgangstid, og satser på den måde på, at få lidt stereofonisk doping. Idéen er at ligge roligt ud, med lidt happy optimistisk musik, for så at skrue beatet på med noget house/electronica. Det skal drive værket de mellemste 3/5 af ruten, og klinger så ud med noget stille ambient eller pop. Det må godt blive lidt emotionelt, så tankerne om, at redde gården derhjemme fra den onde godsejer kan få bene'rn til, at snurre rundt.

En liste kunne fx se sådan ud:
  • Amy Winehouse - Me & Mr. Jones
  • Bo Kaspers Orkester - Vilka tror vi att vi är?
  • Lily Allen - Littlest things
  • Röyksopp - Beautiful day without you
  • Trentemøller - Moan
  • Daft Punk - Voyager
  • Daft Punk - Revolution 909
  • Faithless - God is a DJ
  • Infernal - From Paris to Berlin
  • Röyksopp - Poor Leno
  • Radiohead - Karma police
  • Air - Bathroom girl
  • Air - Playground love

Spilletiden er lige omkring 1 time, og jeg skulle gerne være i mål inden sidste track fader ud ...

Har du nogle tricks eller koncepter til at lave playlister efter, hører jeg meget gerne om det. Jeg kørte 24timer i Beder i 2006, og min walkman var virkelig min aller aller bedste ven ude på sporet, men jeg blev lidt træt af, at høre komplette albums, så nu forsøger jeg mig som MTB-DJ.

4 sagde noget.:

Jakob F. sagde ...

Din WALKMAN?? Hvor sejt.. Sidder du så og laver mixbånd på din gamle båndoptager, eller hvad?
Hvis jeg skulle køre (-og det skal jeg nok en dag), så ville jeg da klart bruge en iPod -det er så nemt at lave playlister i iTunes, og det ville jeg da klart foretrække frem for en walkman. Og Friluftsland sælger vandtætte boxe til iPod'en, så vejret bliver ingen undskyldning ;v)

J. Regin sagde ...

Halløj Jakob!
Hehe - nej, det er ikke den klassiske walkman, med 90min. Hi-Metal bånd i :-)
Jeg har en Sony NW-E207 Walkman Bean - som er en mp3 spiller. Men det var jo Sony der opfandt den klassiske Walkman, så det hedder deres nye mp3 afspillere også :-) (måske NW er = New Walkman?)

Men den skal i en zip-lock pose, så jeg kan holde vand, støv og sved ude af den ... selvom den overlevede Beder 2006 i en nøglesnor omkring halsen!

Kanonkuglen sagde ...

Yes yes... du skal bare ta' noget Fantasy, så vil du sgu både se og høre et orgie af farver og lyd... det skal nok holde dig vågen:-)!
Vi ses Regin din gamle røver...

Steen Go'e Ben sagde ...

Hey Sjespair ;o)

Jeg ville jo helt klart afslutte en omgang med noget Ræddi Hæwi Mætal, bare lige for at få pulsen op inden du krydser målstregen hver gang!

Eks. noget Metallica - Seek & Destroy - Enter Sandmen - Whiskey in a jar...

Eller er der jo til casual pedallering Gunnars Roser - Welcome To The Jungle! - Will Smith; Summertime[Extended Remix] - Hole; Malibu - Celebrity Skin! - Cake; I Will Survive! - og klaaaasiske Gustav Winckler - Gem Et Lille Smil!... til det bliver solskin?

Alle sammen numre jeg hygger mig med når der skal køres og høres musik samtidig ;o)

Ses i det brune... Steen ;o)