Som jeg har skrevet om tidligere (se: Skidt 24H statistik), forvandlede 30mm. regn på 6 timer sporet til et adventurerace, med vandpytter så lange som et ondt år, og så dybe som ... noget der er meget dybt. De første omgange gik egentlig meget godt - der var så meget vand på sporet, at mudderet hverken pakkede i dæk eller gear. Det var bare om at holde tungen lige i munden (og munden lukket), og så slippe bremsen igennem sølet. Men selvom jeg forsøgte at spare på bremserne, blev også mine bremseklodser ædt op på rekordtid. Da det var værst hørte jeg om ryttere, der havde slidt et sæt bremseklodser op på 1 omgang! Det er jo helt ekstremt. Jeg skiftede i bagkaliperen efter to omgange, og i forkaliperen efter endnu en omgang. Så en omgang mere eller to, inden jeg skiftede i bagkaliperen igen, og det kørte jeg så hjem på.
Der skete et eller andet med tidstagningen, så stævneuret ikke viste korrekt. Der er tilsyneladende også sket noget med registreringen, for jeg kan ikke få mine tider til at stemme 100%. Men alt i alt afspejler de da turen, selvom pauserne faktisk ikke er registreret korrekt.
Efter 5. omgang skiftede jeg selv bremseklodser og havde et lidt længere stop. Mette supporterede stadig flittigt, og det var dejligt at vide, at der stod en klar i pitten når jeg kom ind.
Strategisk pause, høhø
Jeg bestemte mig for, at holde pause og få noget tørt tøj på, og så lige nyde det mens jeg fik noget at spise. Sporet var tørret forbavsende hurtigt op, og var lige nu helt vanvittigt klægt og tungt at køre/traske rundt på. Jeg forestillede mig, at de ryttere der kørte nu, ville skabe et mere fast spor over de næste par timer. Det var et forfængeligt håb, men jeg troede på det, og holdte således pause med god samvittighed :-)
Det tog mig faktisk 45min. at skifte tøj, så det ville jo være dumt at skynde sig for meget med, at få gjort det vådt igen. Der var også en masse selvbestaltede sportsdirektører, der skulle prøve at nøde mig ud på sporet igen ... Og ud det skulle jeg da, men det blev altså først efter 2,5-3 timers pause. Og jeg fik lidt ret mht. til sporets tilstand - det var faktisk blevet bedre siden sidst.
NiteRide
Det var dog ikke bedre end, at jeg stadig måtte trække gennem mere end jeg brød mig om. Min taktik havde hele tiden været, at trække op når der ikke var flere lette gear, så det var ok. Men jeg havde dog ikke kalkuleret med, at måtte trække på flade spor. Eet sted måtte man endda pedalere for fremdrift, selvom det gik ned af! Det var dog alligevel en fornøjelse, at være ude med min Lupine Edison 10 lygte igen. 16W Metal Halid pære, svarende til 65W Halogen, 900 Lumen ... det er rigelig når man gennemsnitligt kører 7km/t, haha.
When the going gets tough - the tough gets going
Morgengry
Der er altid noget lækkert over en solopgang. At opleve den i forbindelse med et 24H ræs, er bestemt ingen undtagelse. Jeg har haft fornøjelsen af den magiske omgang på alle mine 24H ridt, og det er en omgang man ser frem til. Jeg havde kørt ca. 1,5 omgang, mit tøj var stadig rimelig tørt, og stemningen klart for opadgående.
Men solen står tidligt op i den danske midsommer - der var stadig langt hjem. Da jeg skal af med lygten vælger jeg samtidig, at skifte trøjen og få noget morgenmad. Min mave sender nu nogle signaler om, at jeg ikke har vænnet den til, at modtage alle de der energiprodukter; gel, bar, jelly og energidrik. Jeg har kvalme, er oppustet og tørstig på een gang. Rundstykker virker ikke som det fornuftige valg, men dog alligevel som dét, maven har mest lyst til.
Jagten går ind
Men tiden går, og jeg skal jo til at ud på sporet igen ... Og dér i den årle morgenstund får Bob Love den idé, at han skal ud for at jagte mig! Jeg har på det tidspunkt to omgange på ham (han er kun registreret for 8 omgange, men det stemmer ikke), så der er ingen panik. Men jeg kender jo Bobs fighter instinkter, så hans kåde forsøg gav mig bestemt noget at køre for! Tak for det, Bob. I løbet af morgenen og formiddagen lykkedes det ham da også, at spole en enkelt omgang ind på mig men altså uden mulighed for, at overhale. Pyha :-)
Sidste omgang
I løbet af formiddagen var mine omgangstider gået lidt ned igen, i takt med at sporet blev mere tørt og hurtigt. Da jeg startede morgenridtet så det ud som om, jeg ville komme i mål meget tæt på kl. 12. Men nu var jeg inde allerede kl. 10:45, hvilket passede perfekt til en sidste omgang! Jeg kunne ikke rigtig overskue, at køre ud kl. 11:55 med udsigt til, at være tilbage ved en nedpakket stævneplads omkring kl. 13:45. Det er simpelthen så trist, at køre hjem når arrangementet slut ... Men denne gang passede det perfekt, og jeg var i mål kl. 12:24.
Kort efter trak skyerne sig sammen endnu engang, og jeg fik skyllet tøjet mens jeg stod udenfor bilen, og rodede efter noget skiftetøj og et håndklæde, for nu skulle der sateme bades i varmt vand! Der var masser af røverhistorier i omklædningsrummet, og det varme vand var virkelig fantastisk :-)
Slut, færdig, ovre
Men sådan forløb Nordic24 2007 altså for mit vedkommende. Om jeg har lært noget særligt, kan drage kloge konklusioner eller hælde værdifulde erfaringer i rygsækken, skal vise sig. Men det tror jeg, vil kræve sit helt eget blog-blyp ...
Links:
Nordic24 (hovedside)
- info, resultater, billeder (direkte link)
Flere billeder:
www.mtb.dk - billedgalleriet
www.thomasstahl.dk - Video
rivold.dk
www.teamhustler.dk
hmtbk.dk
www.pmc-mtb.dk
2 sagde noget.:
Hej Regin:-)! Skønt med et dejligt langt og velberettet indlæg fra "Helvede i Nord"!
Super flot at du formåede at kæmpe dig igennem mudder-helvedet.
Og jeps... Gøjseren måtte udgå da jeg efter 6 timer ikke havde flere bremseklodser? Jeg har aldrig i mit liv prøvet at slide klodser med den hast... selv ikke engang på Tenerife's stejle nedkørsler:-)!
Hej Regin
Fed beretning du har fået skrevet -Det var så fedt at kunne følges lidt med dig i natten - jeg var godt nok træt af den klæge mudder til sidst .. Kanon blog ;).. særdeles underholdende :)
Send en kommentar