Lediggang a go-go

Nogle ville mene, at 4 måneder uden indlæg slet ikke er en blog. Jeg er ikke helt uenig, men her er så en kort illustreret beretning fra en solo-tur i Hareskoven.

Vi skriver 3. marts i det Herrens år 2009, og der er sket et par ting siden sidst. Først og fremmest nåede den stærkt medie-optalte økonomiske krise også frem til min dør, og jeg er pr. 1/3 blandt de arbejdsfrie masser. Men som en eller anden narrøv har sagt er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget - og jeg benyttede mig derfor af det gode næsten-forårsvejr, og tog et smut i Hareskoven med Cannondalen.

Allerede på første bro var der dog ugler i mosen, og det var lige ved jeg også røg der ned og gjorde dem selskab, da jeg gled en smule så baghjulet røg ud over kanten, og jeg kom til at hænge på den store klinge. Det kunne den desværre ikke klare, som forsøgt markeret med den røde linie her:
Men så er det jo godt at forholdene alligevel var mere til 30T klingen, så jeg kunne fortsætte min lediggang a go-go tur. Der er lige blevet monteret nye bremser på Optimo'en; XT kalibre med XTR greb og 180/160 skiver, og disse skulle jo indvies med manér.

Men skøjterne måtte desværre blive i Camelbak'en ...

Turen gik videre af det røde spor, der pt. nok nærmere må betegnes som brunt. Men med musik i ørerne kom jeg hele vejen rundt, og hvis nogen skulle være i tvivl kan jeg berette, at Daft Punk - Homework, er absolut glimrende at pedalere til.

Her er suppekøen nået til Jonstrupvang.

Ved Kolle kolle fandt jeg det eneste selskab, turen kunne byde på.

På trods af en ret så dårlig horn-dag for min langhårede ven i baggrunden kunne vi blive enige om, at også Daft Punk - Human after all og gode gamle atom-forskrækkede Kliché, er pedalerings-venligt materiale fra øverste skuffe. Bravo Charlie Foxtrot Radio, siger jeg bare!

Suppekøen er her nået frem til Furesøen.