Nyt legetøj

I løbet af april ankom mit nye stykke legetøj, en knald-orange Prijon Marlin havkajak. Uheldigvis ankommer spraydeck, pagaj og vest først i løbet af maj, men så er det jo godt at man kan låne.

Jeg har heller ikke fået fat i en oplagsplads endnu, men heldigvis var der plads til en ekstra kajak i Dorthes krybekælder. Det er lige på den anden side af nødhavnen, og vi er flere der har fået plads dér. Vi har planer om at søge arealtildeling til vores egen oplagsplads tæt på vandet her ude i Nuussuaq et sted - skal bare lige finde det helt rigtige sted først.

Prøve-sidning inden Marlin ryger ned i Dorthes kælder.

I sidste uge kom jeg endelig ud på jomfruturen i Marlin, en herlig aftentur fra Nødhavnen og ind i fjorden mod Paradisdalen/Kuaninguit. På et eller andet tidspunkt bliver jeg nok også nødt til at tage mig sammen, og lave en kontrolleret kæntring med skuden. Får det allerede lidt koldt bare ved tanken ...

Aftentur med Dorthe, Mira og Aili. Jeg var smart nok til at glemme solbrillen, men havde husket en gul hue ...

Hverdagsmysterium: Mere mælk

Skruelåg, midlertidigt eller ej, er ikke det eneste ved en mælkekarton der kan puzzle mig.

Her i grønland køber jeg mest UHT behandlet mælk, som ikke har skruelåg. Faktisk køber jeg udelukkende UHT behandlet mælk, da den flyfriske økologiske har en literpris på 45kr, og så kan jeg egentlig godt affinde mig med UHT mælkens associationer til tyske autohofs.

Men UHT kartonerne har et fladt plastic låg med en foliestrip under, og her er det det bliver mystisk, når foliestrippen skal afmonteres. Det lyder let, det ser let ud, og alligevel går det rystende ofte galt! Tillad mig at demonstrere:

Hvad vi har.

Hvad vi ønsker.

Hvad vi får.

Når man hiver i foliestrippen, har den en kedelig tendens til at efterlade filmen i åbningen. Dér står man så og må have en kniv eller lignende til hjælp, så den eftertragtede mælk kan gøre sit job på havregrynene.

Ja, der er mange hverdagsmysterier, hvis bare man ikke er for smålig og sart med emnerne.

Integration

Jeg kan blive dansker.

Det tog mig 8 minutter at få 38 rigtige ud af de 40 spørgsmål i Statsborgerprøven. Jeg var åbenbart for pessimistisk mht. stemmeprocenten ved folketingsvalg, og så anede jeg ikke hvad Septemberforliget handlede om ...

I sidste uge havde vi fået sne her i Nuuk, og så var det oven i købet et fantastisk vejr. Så jeg besluttede at jeg måtte have det der arbejde til gode, cyklede hjem og gik ud på ski i stedet. Her i Grønland kan jeg endda vælge, at se det som et tegn på vellykket integration.

Randoneé Nuuk

Så blev det endelig tid til en ordentlig debut for det nyindkøbte Dynafit randoneé udstyr, da lørdagen bød på tur over både den lille og den store Malene.

Lørdag formiddag var den store lift endnu ikke åbnet, så det lignede en start op af den ellers fint preparerede piste på Lille Malene. Men så fik Morten og Arne lokket nogle liftfolk til at give os et lift med snescooter til toppen - uha, sådan en maskine gad jeg godt eje!

Vi var blevet en hel flok der skulle afsted på randoneé, og de fleste af os på ganske nyt Dynafit udstyr; forskellige versioner af Se7en Summits ski med TLT Vertical FT bindinger og tilhørende feller. Fra toppen af Lille Malene gik vi mod bagsiden, hvor Arne Hardenberg guidede vej ned gennem klipperne. Vi har jo haft en rystende snefattig vinter her i Nuuk, og først i løbet af sidste uge kom der et rigtig brugbart lag. Men der er stadig ikke mere, end at man skal se sig rigtig godt for, og når man hører en brutal lyd under støvlerne skal man tænke "det er bare grej. Det er bare grej". Men så er man jo fri for at gå og bekymre sig om, at lave de første ridser i skiene. Check.

Bagsiden af Lille Malene.

Nede i dalen satte vi kursen mod Store Malene, og snart var det tid til at montere fellerne på skiene, så opstigningen kunne begynde. Det første stykke var det kun en let stigning med støvlen på trin 1, men snart blev den drejet op på trin 2. Det går overraskende stærkt op af bjerget på randoneé, og snart var vi på trin 3 og fik trukket nogle hurtige højdemeter ind under plankerne.

Hvis man er vant til at blive trukket op med lift, drøne ned og tage liften op igen, kan det selvfølgelig virke som urimelig hårdt arbejde, at gå op af bjerget for at fyre det hele af igen på et par minutters nedkørsel. Måske er det bare alderen der gør det, men randoneé giver rigtig god mening for mig. Ja, det er strabadserende at gå op, men det er på den gode måde. Og hele pakken, både opstigningen og nedkørslen, er en storslået oplevelse.

På toppen af Store Malene blev fellerne afmonteret igen, og turen gik nu ned over en i første omgang meget iset bjergside. Der blev slået nogle huller i den hårde overflade, men alle nåede vel ned over turens værste stykke. Længere nede blev sneen blødere og dybere, og af og til var der endda luksuspudder at køre i! Men det kræver lidt øvelse at håndtere den oftest meget hårdt pakkede sne, og ikke mindst de meget skiftende forhold; bedst som man flyder gennem det ene bløde sving efter det andet, rammer forskien en benhård overflade, og så skal der reageres lynsnabt!

Men det var en fantastisk tur ned, hvor jeg fik fornøjelsen af både at styrte i dyb sne, og at opleve at køre sidelæns ned med en lille lavine jeg fik skåret af. Det hele blev naturligvis fanget på hjelmkameraet.

Pause inden turen tilbage op af Lille Malene. Mira, Martin, Arne, Jesper, Kisser, Morten.

Så nu behøver Dynafit ikke nøjes med Elbrus, Aconcagua, Mt. Everest mm, men kan tilføje Uvkusigssat (Store Malene) på Se7en Summits grafikken. Det er en lille gave fra os til marketingfolkene hos Dynafit.

Faceless Facebook

Hver gang jeg ser en Facebook profil uden billeder, undrer jeg mig lige lidt.

Det er altså pænt mærkeligt at have en profil på et medie ved navn Facebook, og så ikke sætte et billede på. Eller at sætte et billede af en solopgang eller sin babys tæer på.

Ja ja, det kan da være jøwt nok (det er nordjysk og betyder en slags sjov) med et 'alternativt' billede af og til, og jeg forlanger jo heller ikke at man skal sidde der med vandkæmmet hår og et påtaget smil.

Men mit spørgsmål til de helt billedløse er: Hvilken del af ordet Facebook er det du ikke forstår?

Hverdagsmysterium: Mælk

Der er mange små mysterier i hverdagen, og der er faktisk ikke noget der er for småt til, at komme en tur på bloggen.

Mælkekartoner er efterhånden en gammel ven på mysterielisten, og årsagen er den høje Tetra-pak med skruelåg. Rundt om skruelåget er kartonen udstyret med teksten "Midlertidigt skruelåg", og her er det det midlertidige aspekt der puzzler mig.

Hvad menes der med midlertidigt? Holder det på et tidspunkt op med at være et skruelåg? Hentydes der til funktionens flygtighed, i fald jeg vælger at smide skruelåget i affaldsskakten? Eller er selve løsningen med et skruelåg midlertidig i den forstand, at Arla eller Tetra-Pak har et team af ingeniører travlt beskæftiget med, at arbejde på en bedre løsning? Skruelåg 2.0? Måske en luge? Det midlertidige skruelåg er i hvert fald et midlertidigt mysterium.