DMK klubtøj - endelig!

Så kom det endelig - det nye DMK klubtøj!

Efter at have beskæftiget mig en hel del med produktionen af den nye klubdragt, har jeg været spændt som Amin Jensens bælte på at se resultatet. Og det er sgu blevet flot, syntes jeg.Tøjet er designet af Lars Optursgøjser, med input fra en gruppe af DMK'ere, og jeg selv har på leverandør-siden (Tokind) haft kontakten til den italienske producent. Jeg har altså ikke blandet mig (ret meget) i det grafiske design, men i at omsætte designet til produkt. Og det har været en ganske lærerig proces - der er pludselig en masse praktiske spørgsmål og begrænsninger.

Når man producerer cykeltøj har man jo ikke bare en sæk, der skal påføres et design. Man har en rulle stof der trykkes på, hvorefter det skæres ud i en masse mindre stykker, der skal syes sammen til den færdige jersey. Men det er ikke haute couture, så ud af de samme stykker skal der syes jerseys i alt fra XXS til 4XL!
Jerseyens design skal fungere i alle størrelser, og det giver nogle begrænsninger. På et tidligt stadie talte Lars og jeg om et design, med farve-raster (prikker) der udtonede fra skulderen ned mod brystet. Men i praksis duer den idé slet ikke, da skulder-stykker i forskellige størrelser vil betyde, at den udtonede farve ville bryde forskellige steder på tværs af størrelserne.
Det er så også tilfældet for dæk aftrykket på ryg og bryst - det fortsætter ikke over skulderstykket, hvor det ville blive brudt uens. Men jeg syntes nu alligevel det fungerer meget godt. Det er jo i øvrigt også mit totale yndlingsdæk, Specialized Roll X, der er aftrykt!
- og nej, det er ikke mig der har fikset det, men Formanden. Han er også sådan en fornuftig fyr :-)
Oprindeligt lå DenBlåAvis logo på rygstykkets sider, så det var synligt på en krumbøjet rytter med bæmund. Men en rimelig størrelse på logo betød, at det på de små størrelser ville overlappe med ryglommen, så løsningen blev at placere det vandret i stedet ...
Buksen har et buet panel med en sort/blå gradient, der går over lænden fra yderlår til yderlår. Over knæet er et trekantet blåt panel, og jo mindre størrelse buks jo længere nede starter gradueringen fra blå til sort, og giver derved en større kontrast til det solide blå panel.
I den perfekte klubtøjsverden startede gradueringen først hvor det solide panel slutter, men igen syntes jeg alligevel, at det fungerer fint i praksis som det er.

Torsdag d. 31/5 er der så Grand Premiere på tøjet hos Byman, der som et led i sponsoraftalen vil forhandle klubtøjet for os. Det syntes jeg er en glimrende ide, at DMK'ere bare kan smutte forbi Byman på Farimagsgade og hente en jersey, uden at skulle have fat på formanden. Så slipper man også for at skulle følge med selvsamme formand op på loftskammeret efter tøjet, så der er faktisk ikke et øje tørt.

Den første melding fra formanden lyder på, at buksepuden er rigtig god, og vi har også hørt kvaliteten omtalt i positive vendinger fra Hustlerne, så det bliver forhåbentlig en buks man glæder sig til, at køre måsen ud af. Jerseyen er lavet i microfibermateriale, og føles meget behagelig. Det skulle også have gode tørre-egenskaber ;-)
Vesten er en letvægtstype med net i ryggen, men med tryk på nettet, så den passer perfekt med jersey og løse ærmer - og kommende langærmede trøjer. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i skoven i det!

Det bliver skønt at se alle de glade DMK'ere i deres fine nye tøj, når de nu skal ud at farve skoven i den skønneste cyan blå farve!

Jord i hovedet

Der var lagt op til en DMK langtur i lørdagens solskin. Men DMI havde 'glemt' vores reservation, så det blev til en halvlang tur i silende regnvejr.

Det var optursgøjseren der havde stillet forslaget, og der var en håndfuld ryttere der havde ytret deres bedste intentioner, om fremmøde på pladsen i Lyngby. Men det blev dog kun til Gøjseren, Morten Krogh og hamselv, der forlod Lyngby med regnen væltende ned over os.
Ilandtrækningen begyndte allerede bag ILVA, hvor jeg selv luftede tanken om, at jeg måske ikke kunne 'nå' med hele vejen rundt om Ganløse mm. som sidste weekend, og Gøjseren talte om et problem med bagskifteren ... OK, de umiskendelige lyde af automatgear kunne høres i bagtroppen, da vi ramte sporet, så Lars fik lov at køre fra i den fjerne ende af Rude.

Morten og jeg fandt Nordic24 ruten (jeg tror faktisk den var der denne gang, selvom skovning hurtigt kan betyde alternative spor), og tog en omgang på den. Så tullede vi lidt videre i Rude, og derefter langs nord- og østsiden af Furesøen, forbi Holte og Virum og over Frederiksdal tilbage til Lyngby.

Men selvom turen med sine 54km blev noget kortere end planlagt, så var 4 timer med kolde våde fødder egentlig rigeligt. Mudderet sad i kager på min saddel og mine shorts og løse ben, så jeg nu har muld til en medium størrelse potteplante på gulvet i soveværelset ...

Forventningens glæde ...

Så tog jeg mig endelig sammen til, at bestille et nyt hjulsæt til Stumjumperen! Men forventningens glæde er som bekendt den største, så jeg må hellere skynde mig, at skrive en masse om de urealistiske forventninger, jeg har til mit nye grej.

Jeg har længe ønsket mig nogle nye hjul, eller nærmere bestemt nye fælge, da jeg gerne vil have en smallere og lettere fælg, end de Sun SingleTrack jeg kører på nu. Det er ellers et OK hjulsæt, med bagnavet strikket op med Sapim Laser på et DT Hügi 240 nav, og foran et Nope 20mm nav med DT Nero 2mm eger.

En ny fælg på bagnavet og et nyt forhjul kunne gøre det, men så har jeg et ½ hjulsæt ... Så nu springer jeg i stedet på et helt sæt. Det bliver et Fransk/Belgisk/Engelsk ensemble: Mavic XM819 UST fælge strikket op med Sapim CX-Ray eger på Hope Pro II nav.

Jeg tror jeg har fundet et godt sæt, med relativt lette men stærke komponenter. Jeg har denne gang spenderet nogle ret så dyre egere, som jeg tror vil give hjulene en god respons. Som nævnt har jeg ikke-buttede 2mm egere i mit forhjul pt. og det føles altså noget dødt i det ... Det føles også stærkt, men mest dødt. CX-Ray er flade aero egere med målene 2,3 x 0,9-2mm, og er så absolut med i toppen af poppen. Med 278 g/64 stk. er de også utroligt lette - faktisk lettere end DT Revolution! Altså i 2 x 1,5 versionen (283 g) ... 1,8 x 1,5 er en anelse lettere (261 g), men jo også kun til let XC. CX-Ray er "Almost as light as Titanium. Stronger than all the spokes, currently on the market"!

Mavic XM819 fælgen er UST, som er noget jeg gerne har villet have længe. Hele tubeless idéen tiltaler mig, og gjorde udslaget for fælg-valget. Jeg kiggede også på en DT EX 5.1d fælg, men den har to ting imod sig; den er tungere end XM819, og er ikke til UST. Jeg har tidligere været mere tændt på fake tubeless a la Stans og Elipse, men med en stærk UST fælg på 465 g ser det pludselig anderledes ud!
Bredden af fælgen var også et parameter. Da jeg i sin tid anskaffede Single Track fælgene, var det bl.a. netop pga. bredden. Da havde jeg flere gange oplevet, at dækket blev krænget delvist over kanten af de smalle DT 4.1d fælge, hvilket er en ubehagelig oplevelse. Til gengæld giver en bred fælg også en ganske anderledes profil på dækket. Min oplevelse er, at dækket bliver mere 'fladt' på toppen, hvilket fx tager effekten ud af et 'rullespor' midt på dækket. Jeg er spændt på om det bare er en fornemmelse, eller om jeg virkelig skal (gen)opleve formindsket rullemodstand pga. en mere rund dækprofil? Jeg syntes det ser meget tydeligt ud med mit totale yndlingsdæk, Specialized Roll-X. Tænk hvis det så bliver et endnu bedre dæk? Det er jo en helt skræmmende tanke! Det kommer til at stå så godt fast, at jeg kan køre lige op ad Domus Vista (hvis altså jeg kan lokke kæden ned på pivskiden).
- men det er en historie om min krankboks, som vi tager en anden aften jeg ikke kan sove ;-)

Hope nav - det skal jo prøves, og de nye Pro II lyder meget lovende. Fornavet er et QR/20mm combo nav, og det er sgu smart. En skønne dag skifter jeg vel også min elskede PIKE gaffel ud, og det er jo altid rart at have muligheder ...

Hele sættet skulle i teorien ende på 1750g, hvilket er et pænt stykke under de nuværende, og det er godt. Nogle ville ligefrem sige herligt. Og jeg glæder mig rigtig meget til at køre snakeless!
Nu er der blot tilbage at vente på fragtmanden ...

My bushing pushing man

Flere måneders kørsel med slør i bagtøjet på Stumpjumperen er nu slut, og igen kan jeg takke Optursgøjseren, the bushing pushing man!

I linket hvor dæmperen er fastgjort sidder en bøsning, og den var endnu engang slidt op. Jeg oplevede det første gang sidste sommer, hvor der pludselig var en masse slør i bagtøjet, når jeg løftede op i sadlen - altså kun vertikalt. Det var let at lokalisere problemet til dét led, og ved et tilfælde havde Gøjseren både en ekstra bøsning + værktøj fra BETD til af- og påmontering af dingenoten.

Og det virkede helt fantastisk! Al slør var borte! Så når nu det samme problem atter viste sig var det jo bare om, at få fat i pusheren igen :-)

Jeg syntes dog ikke det er forsvundet 100% denne gang, så jeg vil forsøge at skaffe en ny bolt + den 'tromle', der sidder mellem bøsning og bolt. Der var en lille smule play mellem de to, så der må jeg have Biketoyz til at kigge i skuffen.

Bornholm! Vi vil mødes igen!

For 17. år i streg drog DMK til Bornholm i Bededagsferien, og jeg var med for 4. gang.

Turen går med natfærgen til Rønne, og efter morgenmad ved bageren på torvet går turen gennem Blykobbe plantage mod smaragdsøen. Her er altid en euforisk stemning, og det er også svært at køre der og være sur, når den ene glad-i-låget DMK'er efter den anden pisker rundt omkring dig, mens morgensolen skynder sig for at være med.
Og hvad enten man har stået derhjemme og skruet, pudset og fintunet lågen, eller bare har pustet sidste års granitstøv af oldtimeren ude bagest i garagen, ja så har man bare den der fornemmelse af eventyr, der bare venter på at ske. Og så giver man den gas, på den kåde måde, og så kan der jo ske ting og sager ...

Og her ligner sporet endda noget, vi også kan finde på Sjælland! Men snart når vi Hasle, forbi Helligpeder og videre til Teglkås, og så kommer den første udfordrende bakke - den der med asfalt-hjulspor og trappetrin i midten. Den er stejl i svingene, og får gang i blæsebælgen.

Men så går det også løs! Først hurtigt og flydende ad stien på skrænten ved Jons Kapel, med ramsløg i næsen og sus i skørterne, men efterhånden bliver sporet mere stenet, tempoet daler og så gælder det om at finde teknikken frem.

Frederik Rast ved bunden af Blåskinsdalen.

På vejen mod Vang prøvede vi at køre op i Blåskinsdalen, og det var et hit! Ikke specielt langt spor, og samme vej tilbage, men det var rigtig sjovt og teknisk udfordrende begge veje, så den er hermed en del af min Bornholmertur fremover.

Jeg har sagt det før og er ikke bleg for at sige det igen: Bornholm har de bedste MTB spor i Danmark, og Kystsporet fra Hasle til Hammer Fyr er poppen af Dansktoppen!

Turen videre mod Vang og Slotslyngen er fantastisk! På Finnens top er den vildeste MTB legestue, med drops i alle størrelser og udfordringer over det hele. Det er bare om at hive i rattet og tage for sig.

Bo Formand Vestergaard på Finnens top

Turen passer perfekt med frokost ved Hammershus, hvor efter turen går over Hammer Fyr og Opalsøen til Sandvig og Allinge. Her er der igen et par km asfalt der må køres, inden Dyndalen og Helligdomsklipperne byder sig til. Der er faktisk en kyststi langs store dele af strækningen mellem Allinge og Helligdomsklipperne, men det finder jeg som regel først om søndagen. Således også denne gang :-)

Turen langs Helligdomsklipperne er et sus, hvor man kører ad en smal vandresti langs kanten, med fri udsigt til bølgernes slag mod klipperne i bunden af de dybe kløfter. Tjuhej går det mod Gudhjem, selvom turen begynder at kunne mærkes i benern. Men i Gudhjem, fra havnen til ferieboligerne, den endelige destination, ligger det mest nuttede lille kystspor! Nogle hundrede meter med super tekniske passager - den helt rigtige måde at komme ind og ud af Gudhjem på!

Vi var 52 DMK'ere afsted, og der var fællesspisning i buffeten på restaurent Brødan fredag aften. Lørdag var der nye eventyr i Almindingen, og søndag gik turen tilbage ad Kystsporet over Hammeren til Rønne. Men da var der ikke bare sol og forår, men sol og sommer i luften.

Det var en fantastisk tur, og som tidligere kan jeg blot konstatere: "Bornholm! Vi vil mødes igen!"

Mange flere billeder i galleriet på mtb.dk.

Quiz med puls 160

Special K spinning i Studiet - nu med filmquiz.

Her til aften snuppede jeg en tur på spinningcyklen, til Special K spin i Studiet. Det plejer at være en meget sjov time, fordi instruktøren Kristian kører et nyt tema hver gang. Jeg har kørt til Østens Mystik, 80'er hits, heavy metal og sødsuppe, afterskiing og meget andet.

I aften var det filmmusik, og som noget nyt var der indbygget quiz. Vi sad i hold 2 og 2, og ved hvert nummer skulle det gættes hvilken film, sangen stammede fra. Lidt senere et opfølgende spørgsmål; hvem der fx spillede hovedrollen i den pågældende film.

Det var sgu meget sjovt, og så havde man noget at spekulere over, mens intervallerne trak lungerne rundt i manegen. Vinderholdet fik en energibar, og jeg har nu deltaget i en quiz med en gennemsnitspuls på 160.