Det var optursgøjseren der havde stillet forslaget, og der var en håndfuld ryttere der havde ytret deres bedste intentioner, om fremmøde på pladsen i Lyngby. Men det blev dog kun til Gøjseren, Morten Krogh og hamselv, der forlod Lyngby med regnen væltende ned over os.

Morten og jeg fandt Nordic24 ruten (jeg tror faktisk den var der denne gang, selvom skovning hurtigt kan betyde alternative spor), og tog en omgang på den. Så tullede vi lidt videre i Rude, og derefter langs nord- og østsiden af Furesøen, forbi Holte og Virum og over Frederiksdal tilbage til Lyngby.
Men selvom turen med sine 54km blev noget kortere end planlagt, så var 4 timer med kolde våde fødder egentlig rigeligt. Mudderet sad i kager på min saddel og mine shorts og løse ben, så jeg nu har muld til en medium størrelse potteplante på gulvet i soveværelset ...
1 sagde noget.:
Du er nu i grunden så køn Jesper... især med lidt af den danske muld på kinderne:-)!
Send en kommentar