Bornholm! Vi vil mødes igen!

For 17. år i streg drog DMK til Bornholm i Bededagsferien, og jeg var med for 4. gang.

Turen går med natfærgen til Rønne, og efter morgenmad ved bageren på torvet går turen gennem Blykobbe plantage mod smaragdsøen. Her er altid en euforisk stemning, og det er også svært at køre der og være sur, når den ene glad-i-låget DMK'er efter den anden pisker rundt omkring dig, mens morgensolen skynder sig for at være med.
Og hvad enten man har stået derhjemme og skruet, pudset og fintunet lågen, eller bare har pustet sidste års granitstøv af oldtimeren ude bagest i garagen, ja så har man bare den der fornemmelse af eventyr, der bare venter på at ske. Og så giver man den gas, på den kåde måde, og så kan der jo ske ting og sager ...

Og her ligner sporet endda noget, vi også kan finde på Sjælland! Men snart når vi Hasle, forbi Helligpeder og videre til Teglkås, og så kommer den første udfordrende bakke - den der med asfalt-hjulspor og trappetrin i midten. Den er stejl i svingene, og får gang i blæsebælgen.

Men så går det også løs! Først hurtigt og flydende ad stien på skrænten ved Jons Kapel, med ramsløg i næsen og sus i skørterne, men efterhånden bliver sporet mere stenet, tempoet daler og så gælder det om at finde teknikken frem.

Frederik Rast ved bunden af Blåskinsdalen.

På vejen mod Vang prøvede vi at køre op i Blåskinsdalen, og det var et hit! Ikke specielt langt spor, og samme vej tilbage, men det var rigtig sjovt og teknisk udfordrende begge veje, så den er hermed en del af min Bornholmertur fremover.

Jeg har sagt det før og er ikke bleg for at sige det igen: Bornholm har de bedste MTB spor i Danmark, og Kystsporet fra Hasle til Hammer Fyr er poppen af Dansktoppen!

Turen videre mod Vang og Slotslyngen er fantastisk! På Finnens top er den vildeste MTB legestue, med drops i alle størrelser og udfordringer over det hele. Det er bare om at hive i rattet og tage for sig.

Bo Formand Vestergaard på Finnens top

Turen passer perfekt med frokost ved Hammershus, hvor efter turen går over Hammer Fyr og Opalsøen til Sandvig og Allinge. Her er der igen et par km asfalt der må køres, inden Dyndalen og Helligdomsklipperne byder sig til. Der er faktisk en kyststi langs store dele af strækningen mellem Allinge og Helligdomsklipperne, men det finder jeg som regel først om søndagen. Således også denne gang :-)

Turen langs Helligdomsklipperne er et sus, hvor man kører ad en smal vandresti langs kanten, med fri udsigt til bølgernes slag mod klipperne i bunden af de dybe kløfter. Tjuhej går det mod Gudhjem, selvom turen begynder at kunne mærkes i benern. Men i Gudhjem, fra havnen til ferieboligerne, den endelige destination, ligger det mest nuttede lille kystspor! Nogle hundrede meter med super tekniske passager - den helt rigtige måde at komme ind og ud af Gudhjem på!

Vi var 52 DMK'ere afsted, og der var fællesspisning i buffeten på restaurent Brødan fredag aften. Lørdag var der nye eventyr i Almindingen, og søndag gik turen tilbage ad Kystsporet over Hammeren til Rønne. Men da var der ikke bare sol og forår, men sol og sommer i luften.

Det var en fantastisk tur, og som tidligere kan jeg blot konstatere: "Bornholm! Vi vil mødes igen!"

Mange flere billeder i galleriet på mtb.dk.