Op på dén sten og så dén og dén, og videre til den næste sektion. Undgå hullerne der gemmer sig i den tætte lyng. Et par hurtige trin i modrytme, og jeg undgår at træde på en tynd og spids sten. Sveden løber ind i øjnene så det svier, men pulsen er under kontrol.
Jeg har Sidi Weltmeister sokkerne på, og de er lynhurtige. Det går så let som en leg. Musikken i ørerne er fantastisk ... men hvorfor hører jeg nu lige pludselig dét nummer? Det er da ikke på walkman'en, men på mobilen ... er det ... arh pis - det er vækkeuret der ringer. Det hele var så virkeligt, at selv knæene er ømme da jeg står op og går ud på toilettet.
0 sagde noget.:
Send en kommentar