Som et eksperiment har jeg i løbet af den sidste uges tid forsøgt mig med et par løbeture. Jeg har faktisk ikke løbet de sidste 8 år - med mindre der var en bus jeg virkelig bare skulle nå. Dengang for 8 år siden varede det også kun en måneds tid, før end jeg retirerede med ømme knæ. Så begyndte jeg at køre mtb, og så mig aldrig tilbage ...
Jeg må dog også konstatere, at jeg føler mig mere hjemme og faktisk også mere sikker, på cyklen. På mine mtb-ture her har jeg kun lavet et par små pedal fuck-ups, og en enkelt gang skredet på en stejl og meget skrå opkørsel. På løbeben er jeg snublet et par gange pr. tur, og her til aften faldt jeg som en stiv svensker i Nyhavn. På cyklen kan man jo sige 'lift your head and your ass will follow' - hvis man får forhjulet op skal bagenden nok følge med, så længe momentet er der. Dette gælder ikke for ben, hvor man er nødt til at sørge for, at få begge fødder med sig over stenene. Meget krævende, egentlig.
Den sidste uges tid har vi fået besøg af småis i fjorden. De fleste prikker i baggrunden er ikke både ...Men det er samtidig lige nøjagtig det der tiltaler mig ved at løbe her; trailrunning, naturligvis. Man skal hele tiden overveje sine skridt og sin rute, og frem for alt se hvor man sætter fødderne! Ofte springer man mange gange fra sten til sten, inden man kan sætte fødderne ned og løbe i en jævn rytme igen. Og så er der muligheden for at få lidt højdemeter med; aftenens tur på 7,7 km tog nøjagtig en time og bød på 262 hm. Men da jeg for 3 år siden fik indsat reservedele i mit bækken, kunne de nu godt have ofret en slags friløb ...
Jeg er egentlig slet ikke utilfreds, af en teknikløs begynder at være. Men 20 km Kang-Nu race fra Kobberfjorden til Nuuk næste weekend bliver nok en hård omgang ;-)
0 sagde noget.:
Send en kommentar