Bolas Grandes alter ego

Som jeg fortalte om i sidste uge, havde jeg en konflikt med mig selv omkring min deltagelse i Cube24. Løsningen var et kompromis, der faldt ud til alles tilfredshed ... tror jeg.

Fredag blev Scudo'en læsset med cykel og grej, det store DMK telt + camping borde og stole, og til sidst blev også Lone Sand + 2 cykler (en Nordic24 erfaring) installeret i automobilet, så kursen endelig kunne sættes mod Århus.

Lørdag formiddag skulle jeg så til endelig at bestemme mig for, om jeg skulle køre eller hvad? Tilfældigvis stod Morten Vath i indskrivningen, så jeg forsøgte mig med en joke omkring, hvorvidt jeg kunne få refunderet prisen for en solo billet, hvis det begyndte at regne? Det kunne sjovt nok ikke rigtig lade sig gøre ... Men til gengæld fandt Morten lige et sygdomsramt hold, der stod og manglede en 4. mand! Og således blev jeg en del af Bolas Grandes, og tog for et døgn en ny identitet; alter ego Mikael Goldenberg.Det viste sig at jeg faktisk havde en form for relation til alle mine holdkammerater; Anders "Lada" gav mig et lift hjem fra Dansk DH cup på Mols i 2005, Jan Redneck Quist har jeg også mødt i forb. med DDH, Thomas Riis er bror til vores egen Danmarksmester, Peter, og Mikael (hvis identitet jeg stjal) har jeg handlet med i RBS Århus, da jeg arbejdede hos Tokind ...

Bolas Grandes forblev således et forholdsvis jævnbyrdigt team, med omgangstider på 26-32min. over de 24 timer. Måske lige med undtagelse af Thomas, der blev nødt til at sætte sin lillebror fra TREK teamet på plads, og kørte vores næstsidste omgang på 24min. Jeg ved ikke hvad det er for et gen de der Riis'er er udstyret med, men de er hurtige!
Faktisk var Thomas lidt sløj, og stod af efter at have kørt en enkelt omgang lørdag eftermiddag, og Bolas Grandes var således reduceret til et tremandshold.

Jan Redneck Quist lader til at kunne lide, at blive holdt i snor af Anna Sofie Nørgaard.

Ruten til Cube Bikes 24 er en af de sjoveste jeg har kørt løb på. Den er kun 8,5km lang, men spækket med sjove singletracks, broer, stive skråninger man skal både op og ned af, og så er der jo sandbakken ... Meningerne er sikkert delte her, men jeg glæder mig som en lille dreng til juleaften, hver gang jeg kommer til den, og tanken om den glidende snoede nedkørsel trækker mig op over de to bakker, der kommer umiddelbart før.

Også rutens beskedne længde tiltaler mig, da man jo så passerer stævnepladsen meget oftere. Specielt som solorytter syntes jeg det er dejligt, at vende tilbage til civilisationen for hver 8,5 km. Men i år kørte jeg jo på hold, og så kunne jeg nyde koncerten lørdag aften, hvor The Palermo Surf Experience spillede hemmelig agent-musik for fuld tremolo. Det var ret sejt, og ikke mindst at de fortalte hvad hvert nummer handlede om, og så i øvrigt kun spillede instrumental musik =: )

Ellers udfyldte jeg tiden mellem mine stints med at hænge ud på stævnepladsen, med en kop kaffe i den ene hånd og energidrik i den anden ... Og så var jeg supporter for Lone Sand (DMK), der kørte solo. Det var dog overordentlig nemt, da hun hverken ville have vasket cykel eller noget, og RBS' mekaniker skruede på hendes cykel. Så jeg nøjedes med at fylde dunke ... Jeg forsøgte selvfølgelig også at holde hende ajour med situationen (med tre ryttere i Dame solo har selv jeg en chance), men hun er sgu en sej tøs; tog det cool og kørte adskillige resultat-wise ligegyldige omgange, og sluttede som nr. 2 med 25 omgange, mod Samantha Phillips' 29 og Mie Brix' 18 omgange.

Lone Sand, søndag kl. 9 og sprængfyldt med energi!

Jeg fik faktisk også taget et par billeder på stævnepladsen, og de kan ses i galleriet på mtb.dk. Og så er der vist bare tilbage at sige tak til Århus1900 MTB for et godt arrangement - jeg fik at vide at hele arrangørgruppen var nye i faget - godt gået!
Og tak til Bolas Grandes, GuddiGirls, Den Gale Formand Bob og alle andre gale og glade mount'nbikere der tog turen med.

Flere billeder
Galleriet på mtb.dk
Hustlerne
Århus1900 MTB