mandag den 26. november 2007

Copenhagen Cycle Chic

Når man tænker over det er det jo egentlig den mest naturlige ting i verden; piger og cykler - hvad kan gå galt?

Ja, her er der muligvis læsere der kunne komme på en ting eller to der kunne gå galt, når man blander kvinder med transportmidler. Det er nu ganske oprigtigt ment, og jeg refererer til bloggen af samme navn, Copenhagen Cycle Chic.Bloggen har en masse små dagligdags observationer, ledsaget af rigtig fine billeder, og har en lidt mere poetisk tilgang end søster-bloggen Cycleliciousness, der til gengæld har en masse facts og statistik om cykling i Kbh.

Specielt Cycle Chic er velkommen i min Vista RSS læser på jobbet - der kommer ofte indlæg, med kort tekst og gode billeder ... Piger på cykler :-)

6 sagde noget.:

Steen Go'e Ben sagde ...

Jeg har det sgu sådan lidt ambivalent med de to sites; Enten er de for meget - eller for lidt?

;o)

Stone.

J. Regin sagde ...

Måske - det er jo en personlig preference. Jeg syntes cycle chic giver en poetisk vinkel på livet som cyklist i kbh, men også et voldsomt romantisk billede. Pæne fotos, dog :-)

Og vidste du fx hvad det grønne cykel-mærke på cykelstier betyder? Jeg anede i hvert fald ikke, at der på visse strækninger er grøn cykelbølge ved 20km/t (hvis man så kan holde sig der nede) ... Og sådan syntes jeg der er meget interessant info på de to sites.

Det er selvfølgelig langt fra mtb, og handler mere om lukkede kædekasser, frakkeskånere og høje hæle på pedaler. Så teknisk uspændende, men sociologisk interessant :-)

Steen Go'e Ben sagde ...

Al cykling er som udgangspunkt da interessant, men igen; der bliver godt nok malet med den brede skønromantiske pensel på de to blogs ;o)

Vidste godt det med grøn mand, målgruppen må da være lige præcis det segment de to herrer skriver om; frakkeskånere og høje hæle!

Det skægge for mig, er at mange af stederne er så letgenkendelige udfra billederne; "Nåee ja - krydset ved Søpavillionen/Vester Søgade" osv osv... :o)

Anonym sagde ...

Det er som regel lidt tankevækkende det der bliver skrevet på cycliciouness - dog kan jeg ikke helt affinde mig med at være fundamentalistisk environmentalist bare fordi jeg kører med hjelm og cykeltøj. Er bange for at kritisk masse først nåes nå vi alle er kvalt i bilos.

Men hva' faen rager det mig når bare friværdien stiger :-(

J. Regin sagde ...

Right, de går af og til lige vel meget op i stil, og for lidt i det praktiske. Lidt ligesom downhillere =: )

Jeg har også studset lidt over den der med, at man er fundamentalist hvis man er iført lycra, goretex eller hjelm. De skal bare prøve at have mere end 2km til job/studie ...

Colville-Andersen sagde ...

d'herrer...
det er interessant at læse om folks meninger om mine to blogs. super interessant.
tak for de pæne ord.

ja, vi maler et romantisk billed - men de fleste af vores besøgende er fra nordamerika og england. vi er opmærksom på at vi giver den lidt gas i retningen mod utopia.

det billed vi tegner af Lycra Crowd er målrettet specifikt mod den hardcore subkultur 'over there'. Ikke 'over here'. Den militante attitude derovre er noget vi spiller op i mod. Ingen her skulle tage det personligt.

By the way, jeg har 6 km til arbejde hver vej og klarer det fint i min alm. tøj.