I sidste uge begyndte jeg at køre til arbejde på min bycykel - et politi-auktions-lig af en MBK født med 5 indvendige gear, men monteret med friløbsnav og en smadret XT krans.
Mit setup fungerer nogenlunde men helt problemfrit er det dog ikke, at køre singlespeed med vertikalt dropout, 9 spd kassette og ingen kædestrammer/styr. Men i det store hele fungerer det med en quickrelease, så jeg hurtigt kan rette hjulet op igen, når det af og til bliver trukket mod venstre.
Det var meget fedt at køre fra Vesterbro til Virum på smalle ringe, og det gik også fint med turen på SS. Men efter to dage gik mit venstre knæ amok, og jeg måtte tage bilen fredag. Øv. Det er lidt lige som hvis man har problemer med justering af klikpedaler, så det må være noget jeg kan indstille mig ud af ...
Cyklen har i øvrigt urealistisk meget slør ved kronrøret, hvor de kopper der holder kuglelejerne simpelthen har frigang til selve kronrøret! At styret ikke er spændt ordentligt fordi jeg ikke har sådan en flad nøgle til det, er en anden sag, som kun vil afhjælpe sløret i ringe grad. Jeg må prøve med en staniol-foring, haha. Sløret giver sig stærkt til kende på brosten, hvilket gør den daglige tur på Lyngby Hovedgade til en attraktion =: )
Men hvis HamDerRegin venligst vil komme tilbage til overskriften ... Jeg har efterhånden udviklet et afhængighedsforhold til mp3, og har svært ved at cykle mere end 5min uden en walkman™ (ja, alle I iFreaks - jeg har en ægte Sony Walkman og SE mobil med walkman, haha)
Det kan godt være lidt tricky at finde den rigtige musik, eller rettere det rigtige beat, når man kører singlespeed. Men her viser det sig lykkeligvis, at Volbeat driver mit maskineri frem, som bongos på en bedre slavegalej! Jeg har kørt de to albums gennem en BPM analyzer, og den viser ca. 110-155 bpm, med 135-145 som et godt gennemsnit.
Måske jeg skulle checke min gearing, og lave flere bpm analyser. Måske jeg hjemmefra kan vælge den rigtige singlespeed musik til turen? Anywho - Volbeat sparker både røjsere og pedal!
2 sagde noget.:
Hej Jesper, med Volbeat i ørerne må det være som at have djævelen efter sig.
Selv synes jeg Rammstein er godt til at sætte tempoet.
Jeg troede ellers du var en "pæn" dreng :-) der lyttede til Shu-Bi-Dua eller De Gyldne Løver (skynder at dukke mig).
God tur.
mvh
kim
Hej Kim
Volbeat i ørerne er som at blive jagtet af Elvis på crack! =: )
Jeg hører alt muligt, men har da en fortid der nok mere ligner Volbeat end Shubidua ;-)
Send en kommentar