Klap!

Jeg har altid haft det sådan med musik, at en enkelt lille detalje kan gøre hele forskellen for mig. En guitarlyd, en frasering, et synth bib - et klap. I dag vil jeg hylde håndklappet i popmusik ... og måske også knap så populær musik.

Håndklappet er garanteret et af vores arts aller aller ældste udtryksmidler, og det er sjovt at se sig selv som del af den historie. Prøv lige at tænke efter, hvor mange forskellige signaler du kan udtrykke ved at klappe? Det er jo hele spekteret, når vi regner kropspositur og vokal med, men det rene klap kan nu også meget selv. Sofistikeret rytmearbejde eller massepsykotisk glædesudbrud; klappet er inden i os, det vil ud og det finder en vej.

Hvis man i disse dage åbner for P3 er der god chance for, at høre "Autumnsong" fra Manic Street Preachers seneste skive, "Send away the Tigers". Jeg fik cd'en i føs'dagsgave af min søster, og Autumnsong har et rigtig lækkert klap. Det er måske ikke det mest akustisk distinkte klap, men det tjener sit urgamle mål og driver maskineriet fremad.

Bo Kasper og hans Orkester leverer et sådant akustisk distinkt klap på "Vilka Tror Vi At Vi Är" (også albumtitel), hvor det sammen med tamburinen bringer dig direkte ned i den brune sofa i studiet, bag tomme flasker og utømte askebægre på sofabordet med kakler. Dér sidder du og prøver at være cool, med hænderne limet fast i lommen. Og så kommer den indre Neanderthaler frem ... du kæmper imod men må give fortabt, og hænderne ryger ud i rummet og klasker mod hinanden, mens Neanderthaleren smiler som en spasser på coke. Du klapper.

Brendan Benson (The Raconteurs) undgår vi-klapper-sgu-hele-vejen fælden, med en velafmålt mængde klap på "Alternative to Love". Sangen kører sådan lykkeligt derud af, og bygger hele tiden lidt mere på. Men når klappet også kommer med fra tid til anden, ja så kører det altså bare fint.

Håndklappets top 4

1. Vilka Tror Vi At Vi Är - Bo Kaspers Orkester
2. Alternative to Love - Brendan Benson
   
3. Autumnsong - Manic Street Preachers
4. Clap Hands - Tom Waits

Ha! #3 er et trick-svar; der klappes slet ikke på nummeret! Der er til gengæld en masse claves og halløj ... Det er jo noget der hen af, men alligevel ikke helt det samme.
Og der findes masser af andre fede sange med klap på, men de må hyldes en anden dag.

Der er også lige den variant af klappet, vi finder til en gennemsnitlig dansk koncert, hvor publikum insisterer på at klappe på 1 og 3, istedet for 2 og 4. Det er groft sagt som forskellen på march og gospel men folk klapper af glæde, så fred være med det. Men så kan det jo også være, at de giver sig til at synge med ... Og det er en helt anden historie og noget de skal holde op med, lige nu. Klap i.