mandag den 12. maj 2008

Back to Black

Nu er der kun en måneds tid til starten går til Nordic24, og jeg er så småt begyndt at panikke over materiel-situationen.

Den opmærksomme læser (hvis der er nogen tilbage) vil måske her bemærke, at der ikke er en måned til 24H, men kun mindre end en uge. Men sådan kan det gå, når solen nægter at gå i seng i en hel måned, og kladde får lov at være kladde. Men nu blev den så postet.

Jeg havde af mærkelige grunde meget travlt den dag, tilmeldingen til Nordic24 åbnede. Det mærkelige var, at jeg havde travlt med at få mig tilmeldt, i solo, igen. Efter at have vadet rundt i brun sovs til op over anklerne sidste år, kan det til tider være svært at forstå hvad der får en til, at melde sig til igen ...

Men det er jo den her kam mod den indre kælling, der syntes det er synd for mig og vil have mig til at stå af. Og det skal jeg så lade være med. Jeg skal ikke kæmpe mod andre om en placering, men mod mig selv om gennemførelse.

En helt klar intention for min deltagelse i 24H-2008 var, at skaffe mig et lettere ride, eller i det mindste vægt-optimere lidt på Stumpjumperen. Her er Pike gaflen den oplagte kandidat, da en udskiftning let vil kunne spare op mod et kg på fronten, og det er alligevel noget.Så jeg har fundet en gammel gennem kn****t Manitou Black frem. Jeg har nu kørt med den i ca. en måned, og jeg er ikke rigtig tilfreds. Rebound er sat ekstremt langsomt, men alligevel er det som at køre med en pogostick der slår tilbage som en rejekælling. Så jagten fortsætter.

0 sagde noget.: