Kajaktur med bonus

Så fik jeg endelig prøvet at ro kajak, og så kunne jeg jo også lige så godt se en hval, nu jeg var i gang ...

Mira, Dorte og Christian skulle på fjorden, og var så flinke at invitere mig med. De var advaret om at det ville blive min kajak-debut, i den venligst udlånte kajak med tilhørende våddragt. Vi startede ud søndag formiddag fra Qinngorput i fremragende vejr, og satte kursen mod først Atlanthavnen i Nuuk, og videre mod Kolonihavn i Godthåbsfjorden.

Allerede inden vi nåede frem til havnen var jeg pinefuldt klar over, at jeg var i gang med noget nyt - jeg er ikke vant til at sidde fastlåst i en ret vinkel, og tamper tydeligvis heller ikke hårdt nok i tasterne til daglig. At være iført kraftig neopren + fleece + goretex jakke + redningsvest var heller ikke ligefrem befordrende for mobiliteten. Våddragten var også lige lidt for lille, så hvert tag var lidt som at skulle strække en elastik ud ... Det var varmt og hårdt!

Så yderst på næsset, omkring Sana, måtte jeg på land og hive lidt i våddragten, justere på ror-pedalerne og afmontere fleecen. På vej ud igen lykkedes det mig så at havarere kajakens ror, så jeg måtte enten nøjes med at dreje til venstre, eller gå på land igen. Heldigvis bor Christian lige i nærheden, og iført tørdragt og spraydæk hentede han lige en svensknøgle, så vi kunne afmontere roret.

Så gik turen videre ind i Godthåbsfjorden, forbi Kolonihavn, Myggedalen og Spøgelsesbyen. Frokosten foregik på øen lige udenfor nødhavnen, og altså ca. 500m fra min bolig, hvor vi kunne sidde og drikke kaffe og se på et par hvaler ude i fjorden.

Efter frokosten roede vi ud for at hilse på hvalerne, og nu har jeg således også set sådan en - i 1. parket på ca. 15m afstand! Det var sgu fornøjeligt at sidde der på række i kajakkerne, mens hvalen lige kom hen og blæste en gang, hvor efter den dykkede ned igen - lige foran os.

Det var en rigtig god tur og en god oplevelse, men også en hård oplevelse. På vejen tilbage kunne jeg næsten ikke løfte min venstre arm længere, og manglede fuldstændig kræfter til at styre skuden i bølgerne ud for næsset. Ja, på den sidste del begyndte det at blive lidt ynkeligt, og hvis jeg havde været fanget ret meget længere i den plastik-cigar, er jeg bange for at jeg simpelthen bare ville have rejst mig op. Det havde jeg i øvrigt rimelig svært ved, da vi endelig nåede Qinngorput igen.

Men det blev også til 22km og 6 timer i bevægelse. Ja, GPS'en var selvfølgelig også med, og det var VIO kameraet også. Det er sgu smart at det er vandtæt:



Filmen kan ses i fuld størrelse på youtube.com

Den første sne ...

Så faldt den første sne her. Det gjorde den faktisk allerede fredag d. 4/9, og siden er Sermitsiaq, Hjortetakken og Store Malene langsomt blevet bleget - for det bliver stadig kun liggende på toppen.

Efter en rekord-tør sommer i Nuuk, og temperaturer jeg egentlig heller ikke kan klage over, kom efteråret ganske brat, som hev moder natur en hel stak blade af kalenderen i ét hug. De afslørende lyse nætter er selvfølgelig gradvis blevet mindre lyse, og nu så lidt lyse at cykellygterne er fundet frem igen. Men temperaturen faldt pludselig, som Anders And der opdager han er vandret ud over kanten; en hel masse på ingen tid. Min gamle ven vestenvinden er også dukket op her og vi skændes lidt, når min vej til Nuuk downtown bliver modarbejdet med 20-35 m/sek. Til gengæld bryder jeg hastighedsgrænserne på vejen hjem gennem passet. Men når så det hele står stille igen, og solen falder ind på bjergene omkring mig, ja så er det kun de flammende efterårsblade der mangler.

7. september - nej, der er ikke pludselig opstået en vulkan på Sermitsiaq.

Sermitsiaq, 15. september i aftenlyset.

Store Malene 13. september i eftermiddagslys.

Store Malene 15. september i aftenlyset. Den snedækkede top af Hjortetakken kan ses lige over kranens arm.

Fjeldklatring på Qupik

Jeg har meldt mig ind i den lokale klatreklub Aapakaaq, og var i weekenden med på en fantastisk tur ind i fjorden, med fjeldklatring på Qupik. Og sikke noget pis - endnu en udstyrssport!

Formandinden Aili har haft besøg af nogle meget rutinerede og meget rare norske klatrere, som tilbød at give interesserede medlemmer en introduktion til fjeldklatring. Den mulighed skulle naturligvis ikke undslippe, så lørdag morgen var jeg med båden der sejlede 6 forventningsfulde Aapakaati ind i Uummannap Sullua - fjorden på nordøst siden af Nuuk-halvøen.
Vejret var gråt og en lille smule vådt, men da vi ramte skrænten neden for Qupik var der blot lidt tåge tilbage. Og så var det bare om at vandre de 300 hm til campen med alt vores grej.

Christian og Audun

Aili og nordmændende havde været på stedet hele ugen, og havde også været på toppen; en tur på 10 reb-længder. Efter at have sat teltene op og fået lidt frokost, fik vi en gennemgang af diverse sikkerhedsprocedurer, knob og udstyr, og så gik turen op over en stejl blokmark til klatresiderne endnu 300 hm over campen.
Ved bunden af væggen gennemgik og demonstrerede Audun atter standplads rutinen, installerede Aili som sikringsperson og klatrede selv op som rutefører. Med en sikret rute (nu med topsikring) klatrede Aili efter, og der efter kom vi alle op en efter en. Det var mit første forsøg med ægte fjeldklatring, og det var fedt! Det var en kort rute, men med en god forhindring et par meter oppe, og så primært friktionsklatring resten af turen op.

Audun fører ruten mens Aili sikrer

Fra toppen rappellede vi ned, dem der havde 8-tal brugte det, og resten af os brugte ATC bremsen. Det var slut på lørdagens program, og tilbage var kun turen ned til campen og en velfortjent øl.
Søndag blev vi inddelt i to-mands reb hold med en norsk instruktør til hvert hold. Det var som sagt meget rutinerede og rolige folk, med både humoren og overblikket i orden, så det er svært at forestille sig bedre. Jeg følte mig i hvert fald meget tryg, da jeg - efter grundig instruktion i brug af kiler og cams/friends til sikring og bygning af standplads, atter begav mig op til væggen med makker Finn og instruktør Tore.

Første mission var at lave en standplads, og derefter bevæge os to reblængder op; dvs. Tore førte en rute op, og Finn og jeg fulgte efter i hvert vores reb. Man anvender altid to reb til fjeldklatring, og da vi havde 1/1 reb med kunne vi altså benytte hver vores på den nu sikrede rute med sikringsmand på toppen. Oppe ved Tores standplads blev vi atter sikret på pladsen, hvorefter Tore førte ruten videre op.

Den sidste rute havde et vanskeligt moment (for amatøren), men til min store tilfredsstillelse lykkedes det mig at komme op, ved hjælp af en teknik Audun havde forklaret; jamming. Underligt at klemme sin hånd ned i en sprække og vride den, så man kan trække sig op i et par fastklemte fingre!

Finn på lørdagens rute

Desværre begyndte Finn at få kramper, og valgte derfor at gå tilbage til campen, da Tore tog os med til næste udfordring. Det var starten af en rute de tidligere havde fulgt (næsten) helt til toppen, og her fik jeg min sag for! En stort set lodret sag med en enkelt hylde og alt for lidt at plante fødderne på. Jeg måtte skifte side på stramt reb, og også have et 'hiv' på et tidspunkt, men jeg kom op - med en total mangel på stil, da jeg til sidst skulle ud på en knold og kom til at kigge ned, i mit (forgæves) forsøg på at finde noget ordentligt at sætte foden på - men jeg kom op!

Jeg var godt slidt da jeg stod på afsatsen midt på fjeldsiden, men en stor oplevelse rigere. Og når nordmændene engang kommer tilbage til civilisationen, har jeg måske også et fotobevis på det ... (og det er så lige postet her over).

Tore var smart nok til at pakke en solid og rund taske ...

Efter at have rappellet ned var der kun blokmarken tilbage, nedpakning af camp og så retur til Nuuk. Mandag sad jeg på kontoret og var (næsten) så træt som efter et 24h løb, og drømte om bjerge. Tirsdag bestilte jeg nogle kiler og slynger på nettet, og fandt en fjeldklatrevæg på vejen hjem, 500 m fra min bolig. Checkede den i dag; man kan gå rundt og op til toppen, og der fandt jeg simpelthen en boltet topsikring! Så nu har jeg både en ny bacille og et nyt mål.

NB: Mit kamera løb tør for strøm lørdag (glemte lige at oplade elementet), men der er flere billeder på picasa.

Kang Nu - check

Så blev det dagen hvor Kang Nu skulle overståes. Her er stadig sommervejr af fineste slags, og perfekt til en lille tur ind i fjorden.

Ja, det hele tegner perfekt, bort set fra at jeg skal med første båd fra Tidevandstrappen kl. 7:30, og dermed sidde og vente 2 timer i Kobbefjord, sammen med et stigende antal deltagere og et unævneligt antal fluer.
Men til sidst bliver klokken 10 og starten går. Jeg ligger mig pænt i bagenden af feltet, der hurtigt kommer ind på linje. Om det er på cykel eller på ben er jeg aldrig glad for starten, og venter bare på at bener'n bliver varme, så det begynder at glide lidt. Og efter 20 min tid går det da også bedre, og jeg er nu på vej op i dalen, mod bjerget der skal passeres. Jeg kommer i tanke om at jeg har et par geler med - de er indkøbt til 24H i 2008 og alligevel lidt for gamle, så ned med sådan en. Dalen ligner måske en slette, men der er mange huller, tuer, vandløb og sten, så man skal både se sig godt for og springe fra top til top af og til. Det foregår i en blanding af rask gang og lunteri.
Så begynder det for alvor at gå op af - så meget at man af og til må tage hænderne til hjælp. Passerer første kontrolpost og kan huske at 1. depot vil komme snart, men der er næsten længere op til det end hen, så ja tak til et par glas energidrik på toppen! Her oppe skal vi passere en masse vandhuller, vandløb og sumpområder, så det er om at planlægge ruten inden man begiver sig ud på trædestenene.
Endnu en kontrolpost, og så begynder det at gå ned af. Her bliver jeg lært lektien af et par piger, der springer ned over stenene som bjergløver i lycra! Det er pludselig meget tydeligt at jeg er teknikløs, og de tager 100 m på ingen tid ... Mod bunden formår jeg dog at hænge på en af dem, som tilfældigvis er hende der solgte mig mine trail sko.
Faktisk lykkes det mig at hænge på hende resten af vejen, men dog med en del elastik; specielt ned af sakker jeg bagud, men kan med lidt slid hente hende på de mere lige stykker, og op af. På et tidspunkt tilbyder hun endda at tage et billede af mig, så jeg får en souvenir med hjem fra ruten :-)
Jeg skal hele tiden følge godt med for ikke at vrikke om. Mine ankler er tydeligvis ikke vant til denne aktionsradius! Det er jo ikke nogen nyhed at det også er hårdt at gå/løbe ned, men at det er så hårdt for knæene kommer bag på mig. Men ellers går det helt fint, og først over den sidste knold op til NUiF (vandreservoiret lige over min bolig) kommer der trækninger i inderlårene.
Hjemme igen er jeg mindst lige så søvning som jeg er træt, og efter et hurtigt bad må jeg hilse på morfar inde på sofaen. Og så må jeg op på cyklen og ind til Brugsen. I Kobbefjord lærte jeg hvor vigtigt et insektnet kan være, og da jeg allerede søndag drager ind i Godthåbsfjorden til Qussuk med mtb, telt og harpun, står det øverst på huskelisten.

Der er flere billeder fra mit Kang Nu løb på Picasa.

Opdatering
Så er resultaterne kommet online hos NUiF, og jeg kan se at jeg sluttede som nr. 21 ud af 26, og er noteret for tiden 2:36 mod en vindertid på 1:50. Ikke prangende, men uden løbetræning er jeg egentlig meget godt tilfreds. Ruten bød i øvrigt på 671 hm, så jeg er til gengæld meget imponeret af, at så mange løb den på lige omkring de 2 timer.

I Baronens seng

Jeg løber og løber. Tju-hej hvor det går, over stok og sten. Mest sten.

Op på dén sten og så dén og dén, og videre til den næste sektion. Undgå hullerne der gemmer sig i den tætte lyng. Et par hurtige trin i modrytme, og jeg undgår at træde på en tynd og spids sten. Sveden løber ind i øjnene så det svier, men pulsen er under kontrol.
Jeg har Sidi Weltmeister sokkerne på, og de er lynhurtige. Det går så let som en leg. Musikken i ørerne er fantastisk ... men hvorfor hører jeg nu lige pludselig dét nummer? Det er da ikke på walkman'en, men på mobilen ... er det ... arh pis - det er vækkeuret der ringer. Det hele var så virkeligt, at selv knæene er ømme da jeg står op og går ud på toilettet.

Kang Nu 2009

Jeg har her til aften gjort noget drastisk. Jeg har tilmeldt mig Kang Nu Race - et 20 km terrænløb - på ben!

Jeg er dog endnu ikke blevet mere tosset, end at jeg ville have foretrukket et race på hjul. Men nu er det altså et akustisk løb der bydes på, og det er en mulighed for at komme en tur ind i Kobberfjorden, og følge et afmærket spor tilbage til Nuuk.Det er mange år siden jeg har løbet sidst, og endnu længere siden jeg har løbet +10 km, så det er lidt af en udfordring jeg har stillet mig selv. Men 20 km terrænløb er trods alt mere spiseligt end 35 km, og går det helt galt har NUiF såmænd også arrangeret en vandretur af samme rute, så jeg kan komme med fejebladet hjem.

Nuussuaq - the Dump video

Jeg har langt om længe investeret i et rigtigt helmetcam med fjernbetjening, og nu også fået klippet de første optagelser fra Grønland sammen til ... noget.

Mit nye legetøj er et V.I.O. POV kamera med 110 graders vidvinkel linse og fjernbetjening. Jeg har forsøgt mig lidt med forskellige placeringer af linsen; på taget og på rammen, og konstateret at de hver især er gode til forskellige ting. På taget giver den bedste udsigt hvis man følger andre ryttere, men det er svært rigtig at se detaljerne i terænnet (det er naturligvis mtb-video vi taler om). Monteret på rammen kan forgaflen give en rigtig god effekt, man kan bedre se udfordringen i underlaget, og pga rammens og forgaflens statiske placering i billedet kan man lave nogle fine klip mellem scenerne.
Jeg kører mest solo, da jeg ikke kan nøjes med mandags- og onsdagsture, og har derfor fået optaget en del med framecam. Mit første upload er et forsøg på at illustrere turen fra Nuussuaq i yderkanten af Nuuk, til dumpen bag landingsbanen. Det er en strækning på 3-4 km, men det tager typisk omkring 45 min at køre turen. Det kan selvfølgelig gøres hurtigere, men det burde fremgå at denne tur ikke indbyder til time-trial, men blot trial :-)



Jeg indrømmer blankt at videoen er blevet en anelse lang, men som sagt, det er et forsøg på at illustrere 1. del af vores typiske rute på onsdagsturen. Fra dumpen er der som regel nogle der kører hjem, enten 10 min af asfalten eller tager sporet tilbage. Andre fortsætter op af Lille Malene til toppen af børneliften, og så er det som regel DH hjem der fra. Den tager vi en anden dag.

Denne gang er der kun fremadrettet framecam, men i næste uge undersøger vi om udstyret nu også er så vandtæt som lovet, og så skal der eksperimenteres med endnu flere forskellige placeringer af linsen. Jeg tænker 'harpun' ... Stay tuned, don't touch that dial.

Run Forrest, Run!

Mama says they was magic shoes. They could take me anywhere.

Som et eksperiment har jeg i løbet af den sidste uges tid forsøgt mig med et par løbeture. Jeg har faktisk ikke løbet de sidste 8 år - med mindre der var en bus jeg virkelig bare skulle nå. Dengang for 8 år siden varede det også kun en måneds tid, før end jeg retirerede med ømme knæ. Så begyndte jeg at køre mtb, og så mig aldrig tilbage ...

Jeg må dog også konstatere, at jeg føler mig mere hjemme og faktisk også mere sikker, på cyklen. På mine mtb-ture her har jeg kun lavet et par små pedal fuck-ups, og en enkelt gang skredet på en stejl og meget skrå opkørsel. På løbeben er jeg snublet et par gange pr. tur, og her til aften faldt jeg som en stiv svensker i Nyhavn. På cyklen kan man jo sige 'lift your head and your ass will follow' - hvis man får forhjulet op skal bagenden nok følge med, så længe momentet er der. Dette gælder ikke for ben, hvor man er nødt til at sørge for, at få begge fødder med sig over stenene. Meget krævende, egentlig.

Den sidste uges tid har vi fået besøg af småis i fjorden. De fleste prikker i baggrunden er ikke både ...

Men det er samtidig lige nøjagtig det der tiltaler mig ved at løbe her; trailrunning, naturligvis. Man skal hele tiden overveje sine skridt og sin rute, og frem for alt se hvor man sætter fødderne! Ofte springer man mange gange fra sten til sten, inden man kan sætte fødderne ned og løbe i en jævn rytme igen. Og så er der muligheden for at få lidt højdemeter med; aftenens tur på 7,7 km tog nøjagtig en time og bød på 262 hm. Men da jeg for 3 år siden fik indsat reservedele i mit bækken, kunne de nu godt have ofret en slags friløb ...

Jeg er egentlig slet ikke utilfreds, af en teknikløs begynder at være. Men 20 km Kang-Nu race fra Kobberfjorden til Nuuk næste weekend bliver nok en hård omgang ;-)

Selvstyredagen

Søndag d. 21 var Nationaldag her i Grønland, og denne gang også dagen hvor Selvstyret blev indført. Der var simpelthen dømt festdag!

Det var selvsagt en stor begivenhed her, og også en historisk dag for Danmark, hvor eet af Rigsfællesskabets børn flyttede hjemmefra. Vi har haft ganske travlt i Kommuneqarfik Sermersooq i den sidste tid, og ikke mindst i kommunikationsafdelingen, hvor vi lige fik presset lanceringen af vores nye website ind d. 18/6: sermersooq.gl
Hvis der skulle være nogen der fik den idé at navnet måske kunne betyde noget, er det ikke nogen dum idé, da det grønlandske sprog Kaallalisut, er beskrivende. Sermersooq betyder noget med '(dem) der bor på hver side af isen', da kommunen for første gang i landets historie forbinder øst og vest i samme styreenhed. Og at der er langt fra vest til øst kan man få en idé om i denne artikel fra Sermitsiaq.gl ;-)
I anledning af at der var fine gæster i byen benyttede man lejligheden til, at afholde en ErhvervsExpo på Rådhuset lørdag. Jeg troede jeg var på arbejde for at tage mig af nogle infoskærme, men endte i stedet som fotograf, og fik således min første officielle kreditering som sådan, haha.
Søndag var den store dag, og jeg mødte på arbejde kl. 6:40 - det er i min verden tidligt efter enhver målestok. Det store optog startede fra rådhuset, og bevægede sig mod Kolonihavn, hvor talerne skulle foregå og de kongelige modtages. Der var kanonsaluttering, korsang og fællessang inden første taler, Borgmester Asii, indtog podiet. Der efter var det landets første Selvstyreformand, Kuupik Kleist, der skulle tale på denne historiske dag ... og så om ikke de royale røvere - midt under Kuupiks tale - kører en kortege med blå blink ind foran talerstolen! Magen til dårlig opdragelse skal man da lede længe efter, sagde den tæerkrummende republikaner. Nå, men Grønlænderne er vilde med kongeskuret, så der skete ikke andet end, at de fuldstændig flyttede fokus fra taleren. Suk.
Tilbage på rådhuset aftalte jeg med journalist Elna Egede, at hun leverede tekst og jeg fotos til dagens historier, så senere var jeg forbi til indvielsen af Selvstyrepladsen, hvor skulpturen Katerittarfik Amisut (Sæler i flok) skulle afsløres. Skulpturens sande kvalitet afsløredes i, at ca. 10 sekunder efter tæppet var hevet af den, var den fyldt med klatrende børn! Se dét er en rigtig skulptur.

Og således fik jeg hele weekenden til at gå med at arbejde. Men det var nu meget sjovt alligevel, og der er flere billeder på Picasa.

DMK VS BRNHLM 2009

Så fik jeg endelig uploadet den video, der egentlig lå klar allerede inden jeg forlod DK ...

Endnu en rigtig dårlig oplevelse med Windows MovieMaker umuliggjorde dog rendering af den færdige film, og det endte med at jeg måtte gen-klippe en god del af filmen i AVS Video Editor 4. Det resulterede i en anelse tab af kvalitet, men til gengæld endte den som 150Mb AVI i stedet for +900Mb WMV! Og det er en god ting når man nu bor et sted, hvor flatrate er en by i Rusland.



Filmen kan ses i 640x480 pixel på Youtube.

På sporet i Andalucía - dag 0

I marts 2009 var jeg en tur i Cortes de la Frontera, Andalucía, Spanien, med surmtb.com.

Det var Bob der arrangerede turen, og hvor han kører følger der jo et skumompakket digitalkamera med på toppen ... Jeg har klippet en lille youtube video sammen fra den første dag - dag 0, fordi vi bare liiige skulle teste sporene, da cyklerne var pakket ud efter rejsen ...



Stay tuned, don't touch that dial ... to be continued.

Aftentur med Stumpen

Så blev også Stumpjumperen køreklar, og kom med på aftentur rundt om lufthavnen. Advarsel: Dette indlæg kan have et forhøjet geek indhold.

I pakke-panikken lod jeg selvfølgelig et par vitale små-dele blive i DK, så jeg måtte have CRC til hjælp. Modtog pakken i lørdags, og troede så et par dages regnvejr skulle bringe begge cyklerne i fuld funktionsdygtig stand. Men nej.

Stumpen tager en slapper ovenfor landingsbanen.

Kona'en har arvet gear og bremser fra Stumpen, der til gengæld har overtaget det nye XT/XTR setup fra Cannondalen, der står nøgen og til salg i Coolbikes' kælder i Vanløse. Men den rokade havde et par oplagte fejl; bremseslangen til forbremsen er 10-15cm for kort, og hvis styret drejes mere end 180 grader rundt ryger bagbremsen også. Jeg har i øvrigt også ladet PM-til-IS adaptoren sidde bag på Canondalen. Resultatet er at jeg pt. har 2 kørende cykler, blot ej på samme tid. De må deles om Saint forbremsen og adaptoren til bagbremsen. Grebene er også fælleseje, da jeg kun har eet sæt lock-ons. Ny CRC-pakke afventes.

Stumpjumperen med 2x9 Andalucía style

Jeg har også kun een yderste klinge, da den (meget billige) Azonic jeg fik med fra CRC, ikke kan monteres som yderste klinge på nogen af mine kranksæt. Hmpf.
Nu skulle den også kun sidde der til pynt, da al kørsel udenfor asfalten alligevel foregår på mellemklinge eller pivskid. Intens søgen i værktøjskassen frembragte dog et sæt klingebolte med kort muffe, og så lykkedes det faktisk at montere mellemklingen solo! Voilá - 2x9 Andalucía-Genci style :-)

Og på denne måde lykkedes det mig i anledning af en tirsdag, der på vejr-fronten udviklede sig i overordentlig positiv retning, at komme en tur rundt om lufthavnen på Stumpjumperen. Og hvilken tur det var ... Det er sjovt at køre på Le Stuff med Pike gaflen igen, men terænnet her - det er sgu sjovest på en cykel med fuldpension!

Endelig godt vejr!

Min første weekend her i Nuuk foregik under høj sol og blå himmel, men det gik over igen, så den første uge var mest grå og kold.

Så blev det Pinse og vejret begyndte at arte sig igen, jeg var lidt ude at cykle, men bedst som jeg stod klar til en længere tur Pinsedag, ja så pissede det ned som på en efterårsdag i DK.

Selvfølgelig har der været ophold i gråvejret, og jeg har da lejlighedsvis også kunnet nyde den fantastiske udsigt her fra min lejlighed på Timerlia. Og nu har jeg pralet så meget med den, så det må være tid til at poste et par billeder!

Sermitsiaq, som hun tog sig ud sidste fredag.

Lidt mindre zoom, så naturhavnen kommer med ...

Yes, den er god nok - billederne er taget lige ud af vinduet!

Valg

Og hvilken fest det blev - hvis man altså var Inuit Ataqatigiit'er.

Med næsten 44% af stemmerne fik de en sneskredssejr, og Grønlænderne kan se frem til det systemskifte, de lader til at længes efter og også har fortjent.
IA's partiformand, Kuupik Kleist, indkasserede over 5000 personlige stemmer, mod den nuværende Landsstyreformands 91 personlige stemmer! Nååh hr. Schwann, kan de høre Fenrisulven glamme? Som tjener Bolt sagde til manufakturhandleren ...

Jeg havde fornøjelsen af at besidde kommunikationsafdelingens eneste kørekort på valgmorgenen, så jeg kom med journalisterne til valgåbning. Der var stor interesse fra morgenstunden, og så fik jeg set spidskandidaterne in personae.
Senere på dagen tog jeg mig sammen til at købe et tv, et Sony Bravia 32", og minsandten om ikke jeg kan se Kalaallit Nunaata Radioa, KNR, uden at skulle anskaffe dekoder og kort. De sender en del programmer fra DR, og onsdag aften var der Seinfeld, så det er rigeligt tv. I hvert fald indtil det bliver mørketid.

Jeg glemte i øvrigt at brevstemme i DK, så for første gang benytter jeg mig ikke af min demokratiske ret (og pligt). Jeg vil bare gerne placere min stemme på en anden end Jens Rohde, Morten MeSSerschmidt eller Mogens Kamre - er der ikke nogen der kan hjælpe mig med det? Tronfølgelov? Hallo, prøv lige at kigge på kalenderen ... står der måske 1700-slå-hårdt?

Sermersooq.gl

Er så småt ved at komme i gang med arbejdet også. Det hører jo med.

Fandt dette indlæg som en ikke-udgivet kladde, så mens jeg skriver noget nyt kan jeg jo publicere det.

Jeg deler kontor med Helle, som er grønlænder og kender alle mulige folk her. Hun kan også fortælle, at Timerlia er Spøgelsesbyen fordi det føg med knogler fra gamle gravstæder, da man sprængte til byggeriet herude ... Og svinget overfor hedder Dødmandssvinget - men nu hælder kørebanen vist den rigtige vej i kurven ;-)

Det nye website for storkommunen, Sermersooq.gl, bliver designet af et mindre firma der hedder dotGL, og jeg er ved at få overtaget kontakten til dem. Det er flinke folk, og jeg syntes det ser godt ud.

Har også været rundt til flere andre afdelinger sammen med Helle onsdag, bare sådan for at hilse på. Det lader til at min funktion som webmaster/redaktør er ventet af mange, og der skal nok blive opgaver nok at se til. Storkommunen er jo rimelig ny, og er endnu i færd med at finde sine ben i forhold til de tidligere 5 forskellige kommuner. I næste uge er der valg til Hjemmestyret, der på Nationaldagen d. 21/6 bliver til Selvstyret, og det skal naturligvis både fejres og markeres i stor stil i hele landet, og ikke mindst her i Nuuk!

Nå ja, så kommer der også royalt besøg, og dét er noget man kan lide her. Frede kommer først med sine nordiske kolleger, Viktoria og Håkon, på 'miljø-tur', og så hele familien i forbindelse med Selvstyret/Nationaldagen. Det skal nok blive en fest.

Sweet home Timerlia 12B-004

Kl. 8:58 ringede de fra ejendomsselskabet Iserit og fortalte, at jeg skulle overtage min tjenestebolig kl. 9. Så afsted til Timerlia med mig.

Og hvilken bolig! Jeg havde jo været forbi bygningen og det virkede lovende, men jeg var alligevel lidt spændt på, hvordan det var indendørs. Bygningen er vist fra 2001, og lejligheden er nymalet og fremstår, i forhold til min Vesterbronx 2V'er fra 1900, som var den lige pakket ud. Al inventar er enten nyt eller ser nyt ud. Og her er persienner :-)
Alle der har hørt min nye adresse har også sagt, at jeg var meget heldig med min bolig. Og for at fuldende det bor jeg i enden af den sidste bygning, med udsigt til Store Malene fra køkkenet. Fra Stuen kan jeg sidde og kigge op på Lille Malene og skibakken, en lille naturhavn lige nedenfor - og Sermitsiaq i baggrunden!
Weekendens sommervejr er afløst af kulde, tåge og/eller lave skyer, så billeder af udsigten må vente ... Men jeg får ikke brug for tv før end det bliver mørketid.
Og hvis man var til sådan noget teknisk mount'nbike, så var der de vildeste udfordringer på klipperne lige udenfor vinduet.

Ellers kan jeg altid øve mig i at udtale min adresse korrekt. Den er i øvrigt:

Timerlia 12B-004
3905 Nuussuaq
Grønland

Og mobilnr: +299 58 66 53

Ingen Facebook ...

Det er første arbejdsdag her på kommunen, og jeg har fået pc og mobiltlf.

Men desværre er der blokeret for adgang til Facebook, så opdateringer dér må vente til jeg selv får internet, eller finder en anden vej til FB.

Men jeg har fået et grønlandsk mobilnr. der hedder: +299 58 66 53
- brug det gerne, men husk lige der er 4 timers forskel, inden du ringer eller sms'er i den årle morgenstund :-)
Email kan jeg læse via Gmail, så det er som det skal være.

Nu vil jeg køre over til Iserit og betale for min bolig, så jeg kan komme på plads det rigtige sted:
Timerlia 12B-004, 3905 Nuussuaq, Grønland.
- yes, jeg bor i forstæderne ;-)

Sne og sommer

Efter en god nat med mindst 9 timers uafbrudt søvn, vågnede jeg op til høj blå himmel, skarp sol og sommervarme!

Jeg tog min lånebil ned i byen og gik på jagt efter kaffebønner - desværre uden held og nu med kun 1 mulighed tilbage. Men byen var fuld af folk i t-shirts og shorts, og så var vi nogle der var kommet hjemmefra med alt for meget tøj på ... men så snart der var vind og skygge var det fint at have jakken på alligevel.

Over middag mødtes jeg med Thomas, som jeg har gået på efterskole med for længe siden. Han flyttede her op i januar, og arbejder som IT admin. hos politiet på en 2-årig kontrakt. Så tog vi en tur rundt i byen i bilen, så han kunne vise mig de forskellige lokationer for indkøb, restaurenter, værtshuse, offentlige kontorer, Video Leif, Chokoladefabrikken osv.

Chokoladefabrikken yderst på næsset ...

Det var dejligt sådan at kunne få en briefing på det hele. Og der venter et stort arbejde med det grønlandske sprog; det er så anderledes end alt jeg ellers kender, at jeg har svært ved at huske simple ting som vejnavne og den slags. Der er bare ikke noget der minder om noget kendt ... og udtalen er en udfordring i sig selv!

Lørdag aften blev jeg inviteret med til en afskedsfest for nogle politifolk, og dukkede op engang efter middagen. Vi endte på værtshuset "Daddys", hvor vi drak glimrende Godthåb bryg til 62kr stykket. Det er selvfølgelig ikke billigt, men i Kbh kan man nu også let finde restauratører der strammer priserne til det absurde.

Søndag vågnede jeg kl. 8, men det lykkedes mig alligevel at sove til over middag. Så var der en krage på klippen udenfor vinduet, der syntes jeg skulle vækkes, og solen var også kommet rundt til vinduet ... Efter at have sat en tøjvask igang gik jeg, bevæbnet med thermokande og kamera, lidt ud mod lufthavnen, hvor jeg kravlede op på en knold for at nyde udsigten. Fik taget et par ego-billeder med Nuuk's vartegn Sermitsiaq i baggrunden, og kravlede så i læ for den kolde vind, og kiggede på snescootere på Lille Malene og AG helikoptere gennem kameraets tele.

CPH-SFJ-NUUK, tur

Så kom den dag, hvor jeg lukkede døren efter mig i Mysundegade, tog en taxa til Kastrup og satte mig på et fly til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), og derfra videre til Nuuk. Det var lidt underligt at stå dér, med rygsækken spændt til bristepunktet og uden retur-billet.

Men det var en af den slags chancer der skulle tages, som Peter Sommer synger, og jeg er nu midlertidigt installeret i en et-værelses i 3905 Nuussuaq. På mandag skulle jeg kunne flytte til min tjenestebolig, også i Nuussuaq men tættere på city.
På turen fra CPH sad jeg i midten af en Airbus 330, og kunne først rigtig se noget da jeg steg ud. Kangerlussuaq ligger nord for polarcirklen, og blev bygget overnight under 2. Verdenskrig, hvor USA overtog sikkerheden af Grønland, og brugte basen som mellemstation for bombetogter mod Tysken. På sit højeste boede der 8000 mennesker, og i dag ligner byen blot en landingsbane med nogle bygninger rundt om, omkranset af lave bjerge uden bevoksning overhovedet. Turen til Nuuk tog en times tid, og jeg kunne hele vejen kigge ned på noget, der kun kan betegnes som uvejsomt terræn; små bjerge, sten-og-sne sletter afbrudt af fjorde. Jeg så intet der kunne minde om civilisation eller liv overhovedet, før end jeg spottede en skilift - den ligger klods op ad lufthavnen i Nuuk. Her har været koldt i dag, kun 5-6 grader, men lørdag loves der 17 grader - og søndag igen kun 5 grader. Der ligger meget sne tilbage rundt omkring, men de siger at det skulle have været smeltet nu ... Der ligger mange både i marinaen, men næsten endnu flere rundt omkring i byen, som var de skyllet ind over land af en tsunami (der ganske vist har sat de fleste pænt på stativer og paller). Snescooterne står også rundt omkring, som var det lige dér de kom til, da sneen smeltede under dem ...

Grønland ligger i GMT -3 zonen, og er altså 4 timer efter Kbh. Jeg var oppe kl. 05:45 i DK og klokken er nu 23:30 i Nuuk, så det er på tide at give øjnene fri. Solen gik ned omkring kl. 23, men her er stadig lyst og jeg har ingen persienner ...

Hypertermisk blow-out udsalg!

Der skal ryddes op i gemmerne, og diverse MTB grej ryger derfor til latterlige hypertermiske priser ... enkelte effekter foræres ligefrem bort, som karameller på en blå mandag!

Se 'sælges' indlægene ude i menuen til højre eller her under. Alle sagerne befinder sig på Vesterbro, og kan træffes på tlf. 26183662.

SOLGT: Cannondale Optimo+Lefty rammekit!

Super lækker og hurtig Cannondale F4000 SL Optimo ramme med Speed DLR2 Lefty + forhjul og stem-steerer sælges - ekstra godter medfølger ved hurtig handel! SOLGT!

Både rammen og Lefty er metallic grå som sølvpilen, og meget velholdte. F4000 SL Optimo rammen er årgang 2004 men super velholdt, mens Lefty + hjul faktisk kun har kørt et halvt 24H løb og nogle søndagsture. Integreret stem-steerer, 100 mm, også ny. Forhjulet er nyt Cannondale SI 6-huls disc nav med Mavic 717 fælg, strikket med blanke egere hos DK's bedste hjulbygger, Kim G. Resten er handmade in the USof'A :-)

Ramme kit:
Cannondale F4000 SL Optimo ramme, 2004: Medium, passer en rytter fra ca. 175-185 cm.
Lefty Speed DLR2, ny, luftdæmpet 110 mm vandring med lockout.
Integreret Stem-steerer 100 mm til Oversize styr, ny.
Forhjul: Cannondale SI 6-huls disc nav med Mavic 717 fælg og blanke egere, nyt.
Bonus: Ved hurtig handel indgår desuden Ritchey WCS flatbar (OS) + WCS horn og Selle San Marco Caymano FX sadel, med EVA skum og hult titanium stel. Alt nyt.

Ramme-kit sælges for: 7.500 kr.
Cyklen er pt. samlet komplet, og kan prøvekøres - ring på 26183662 for en tur på vidunderet!
Og check geometrien hos Cannondale.

Du er også velkommen til at give et bud på cyklen komplet. Udstyret er: Nye XT gear og skiftere, XT skivebremser med XTR greb (ca. 1 måned gamle), Middleburn RS8 krank med TA klinger, Race Face Taperlock krankboks, RaceFace XY sadelpind, Selle San Marco Caymano FX sadel, DT Swiss 240S bagnav med Mavic 717 fælg (også strikket hos Kim G), XTR kabler og kæde.

Historie
Rammen er tidligere kørt af Cannondale connaisseur Lars Optursgøjser - check billeder af en top-tunet Optimo på hans blog!

Sælges: Diverse cykel gøgl

Specialized Body Geometry greb, women, ubrugte - 100 kr.
Joe's No-flats XC rimstrip, presta - 100 kr.
Med ekstra kerne samt ventil-adaptor til auto.
Dolce Vita dual, manuel+CO2 pumpe. Til patron med gevind - 75 kr.
Værkstedskæder til ophæng af cykel - koster gratis!
- en rest fra DMK-bunkeren, bøjet af Bob.
Bontrager dunkholder - koster gratis!
Specialized Stumpjumper 25th ann. cap - koster gratis!
160 + 140 mm 6-huls discs, formentlig fra ældre Formula bremse - koster gratis!