Muddy Waters i Rude

I weekenden 16.-17. juli kørtes nordens størtse 24-timersløb, Nordic24. 650 mountainbikere og et pissed-off lavtryk var samlet til start i Rude skov ...

Som jeg har skrevet om tidligere (se: Skidt 24H statistik), forvandlede 30mm. regn på 6 timer sporet til et adventurerace, med vandpytter så lange som et ondt år, og så dybe som ... noget der er meget dybt. De første omgange gik egentlig meget godt - der var så meget vand på sporet, at mudderet hverken pakkede i dæk eller gear. Det var bare om at holde tungen lige i munden (og munden lukket), og så slippe bremsen igennem sølet. Men selvom jeg forsøgte at spare på bremserne, blev også mine bremseklodser ædt op på rekordtid. Da det var værst hørte jeg om ryttere, der havde slidt et sæt bremseklodser op på 1 omgang! Det er jo helt ekstremt. Jeg skiftede i bagkaliperen efter to omgange, og i forkaliperen efter endnu en omgang. Så en omgang mere eller to, inden jeg skiftede i bagkaliperen igen, og det kørte jeg så hjem på.Kortene pakkes
Der skete et eller andet med tidstagningen, så stævneuret ikke viste korrekt. Der er tilsyneladende også sket noget med registreringen, for jeg kan ikke få mine tider til at stemme 100%. Men alt i alt afspejler de da turen, selvom pauserne faktisk ikke er registreret korrekt.

Men kort sagt forløb mit ridt således, at jeg kørte de første 4 omgange med korte pitstop. Her fik jeg Guld-support fra Gutelegzky Racing Support, og Mette sørgede for drikkedunke, gel og pastasalat! Det var rigtig god support under ret så triste forhold.
Efter 5. omgang skiftede jeg selv bremseklodser og havde et lidt længere stop. Mette supporterede stadig flittigt, og det var dejligt at vide, at der stod en klar i pitten når jeg kom ind. Efter 6. omgang var det tid til, at få noget lys på cyklen. Jeg kom ind lidt før kl. 22, og sporet var på det tidspunkt i den værst tænkelige stand, og jeg var våd, kold og beskidt.

Strategisk pause, høhø
Jeg bestemte mig for, at holde pause og få noget tørt tøj på, og så lige nyde det mens jeg fik noget at spise. Sporet var tørret forbavsende hurtigt op, og var lige nu helt vanvittigt klægt og tungt at køre/traske rundt på. Jeg forestillede mig, at de ryttere der kørte nu, ville skabe et mere fast spor over de næste par timer. Det var et forfængeligt håb, men jeg troede på det, og holdte således pause med god samvittighed :-)

Det tog mig faktisk 45min. at skifte tøj, så det ville jo være dumt at skynde sig for meget med, at få gjort det vådt igen. Der var også en masse selvbestaltede sportsdirektører, der skulle prøve at nøde mig ud på sporet igen ... Og ud det skulle jeg da, men det blev altså først efter 2,5-3 timers pause. Og jeg fik lidt ret mht. til sporets tilstand - det var faktisk blevet bedre siden sidst.

NiteRide
Det var dog ikke bedre end, at jeg stadig måtte trække gennem mere end jeg brød mig om. Min taktik havde hele tiden været, at trække op når der ikke var flere lette gear, så det var ok. Men jeg havde dog ikke kalkuleret med, at måtte trække på flade spor. Eet sted måtte man endda pedalere for fremdrift, selvom det gik ned af! Det var dog alligevel en fornøjelse, at være ude med min Lupine Edison 10 lygte igen. 16W Metal Halid pære, svarende til 65W Halogen, 900 Lumen ... det er rigelig når man gennemsnitligt kører 7km/t, haha.

When the going gets tough - the tough gets going
Jeg havde i løbet af de første 6-8 timers race hørt historier om, hvordan ryttere var udgået i massevis pga. defekter. Blandt favoritterne var både Jacob HanBlirJoVed Lauritsen og Andreas Bøhsted udgået, og meget overraskende var også den ellers evigt pacende Formand Bob Love stået af! Og desværre også Optursgøjseren. Jeg havde ellers hørt, at han var kommet glad og frisk i pit, men det hårde føre havde vist været lidt for hårdhændet for det delikate Gøjser-udstyr. Så meldingen var, at Optursgøjseren had left the building.

Morgengry
Der er altid noget lækkert over en solopgang. At opleve den i forbindelse med et 24H ræs, er bestemt ingen undtagelse. Jeg har haft fornøjelsen af den magiske omgang på alle mine 24H ridt, og det er en omgang man ser frem til. Jeg havde kørt ca. 1,5 omgang, mit tøj var stadig rimelig tørt, og stemningen klart for opadgående. Fuglene kvidrede, egern kiggede nysgerrigt, og spredte tågeklatter hang over vandhullerne og lavningerne ... nu gik turen bare hjem mod afslutningen, det var ren Morten Korch og sporet blev bedre og bedre - de fleste steder.

Men solen står tidligt op i den danske midsommer - der var stadig langt hjem. Da jeg skal af med lygten vælger jeg samtidig, at skifte trøjen og få noget morgenmad. Min mave sender nu nogle signaler om, at jeg ikke har vænnet den til, at modtage alle de der energiprodukter; gel, bar, jelly og energidrik. Jeg har kvalme, er oppustet og tørstig på een gang. Rundstykker virker ikke som det fornuftige valg, men dog alligevel som dét, maven har mest lyst til.

Jagten går ind
Men tiden går, og jeg skal jo til at ud på sporet igen ... Og dér i den årle morgenstund får Bob Love den idé, at han skal ud for at jagte mig! Jeg har på det tidspunkt to omgange på ham (han er kun registreret for 8 omgange, men det stemmer ikke), så der er ingen panik. Men jeg kender jo Bobs fighter instinkter, så hans kåde forsøg gav mig bestemt noget at køre for! Tak for det, Bob. I løbet af morgenen og formiddagen lykkedes det ham da også, at spole en enkelt omgang ind på mig men altså uden mulighed for, at overhale. Pyha :-)

Sidste omgang
I løbet af formiddagen var mine omgangstider gået lidt ned igen, i takt med at sporet blev mere tørt og hurtigt. Da jeg startede morgenridtet så det ud som om, jeg ville komme i mål meget tæt på kl. 12. Men nu var jeg inde allerede kl. 10:45, hvilket passede perfekt til en sidste omgang! Jeg kunne ikke rigtig overskue, at køre ud kl. 11:55 med udsigt til, at være tilbage ved en nedpakket stævneplads omkring kl. 13:45. Det er simpelthen så trist, at køre hjem når arrangementet slut ... Men denne gang passede det perfekt, og jeg var i mål kl. 12:24.

Kort efter trak skyerne sig sammen endnu engang, og jeg fik skyllet tøjet mens jeg stod udenfor bilen, og rodede efter noget skiftetøj og et håndklæde, for nu skulle der sateme bades i varmt vand! Der var masser af røverhistorier i omklædningsrummet, og det varme vand var virkelig fantastisk :-)

Slut, færdig, ovre
Til præmieoverrækkelsen havde jeg bare lyst til, at sidde ned, så Trine og jeg holdte os tæt til en trailer, hvorfra vi næsten kunne se de hårde hunde, der skulle på podiet ... Jeg var rigtig glad og tilfreds på Morten Kroghs vegne, da han kunne debutere i 24H solo-klassen med en 3. plads! Det er sateme flot kørt og kæmpet! Også DMKs Chicks on Wheels kom på podiet, med en 3. plads i Dame hold-klassen, og Trine blev nr. 4 i Dame solo. Der var totalt benhård kamp i dén klasse (læs Hanne Panduros beretning her. Det er en gyser!) Her lappede 1. pladsen den afgørende omgang på aller sidste omgang, hvor også 2. og 3. pladsen byttede plads! Hvilket drama ...

Mit mål var fra starten, at jeg skulle køre mod mig selv og min indre vatnisse. Dvs. at det for mig galdt om ikke, at stå af fremfor, at placere mig. Det er selvfølgelig altid sjovere, at placere sig i den anstændige ende af feltet, men det er bare ikke noget jeg har det store behov for, at kæmpe for. Det fungerer meget bedre for mig, at køre mod mig selv. Men som jeg også oplevede i Beder 2006, så kan jeg også motiveres af en placering; her kunne jeg pludselig køre efter en plads i top-10, hvilket virkede motiverende i formiddagstimerne. Til Nordic24 i år indledte Bob jo en jagt på mig tidligt søndag morgen, og det virkede også stærkt motiverende på mig. Ikke at jeg begyndte at satse og presse mig selv ekstra hårdt, men der var ingen tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive ved med, at køre.

Men sådan forløb Nordic24 2007 altså for mit vedkommende. Om jeg har lært noget særligt, kan drage kloge konklusioner eller hælde værdifulde erfaringer i rygsækken, skal vise sig. Men det tror jeg, vil kræve sit helt eget blog-blyp ...

Links:
Nordic24 (hovedside)
- info, resultater, billeder (direkte link)

Flere billeder:
www.mtb.dk - billedgalleriet
www.thomasstahl.dk - Video
rivold.dk
www.teamhustler.dk
hmtbk.dk
www.pmc-mtb.dk

Skidt 24H statistik

I weekenden 16.-17. juni kørtes Danmarks største MTB løb - Nordic24 i Rude skov ved Holte. Det var mit fjerde 24-timersløb og mit andet forsøg i solo-klassen ...

Mit første 24H løb var på et DMK hold i Rude 2004, og der åbnede løbet med en ordentlig omgang regn, så resten af løbet var vådt og beskidt. Det gad jeg så ikke i 2005, hvor der i øvrigt var glimrende vejr, men i 2006 kørte jeg så med igen, denne gang på Specialized Racing Team, og vejret var også eksemplarisk. Senere i 2006 kørte jeg med i Århus1900's 24H løb i Beder, hvor jeg skulle samle et Specialized Racing Team igen ... men det mislykkedes, så fredag morgen blev det besluttet, at Ditte Geertsen og jeg selv stillede op i solo-klassen i stedet. Fuldstændig uden forberedelse!

Lidt før starten gik i Beder opdagede jeg, at jeg havde glemt mine cykelsko på Lars Hjort's farm ved Skanderborg. De måtte jo hentes, og jeg troede lige jeg kunne skyde lidt genvej på de små landeveje ... det kunne jeg ikke! Men da jeg hentede skoene på farmen tænkte jeg snarrådigt, at jeg vel så lige så godt kunne tage min hjelm med også.

Da starten gik, sad jeg i en bil på ringvejen. Jeg nåede da ud på ruten - men 20 sek. senere og jeg ville være startet med, at være lappet med en omgang :-)

Men for at komme tilbage til det med statistikken, så endte også løbet i Beder i regn og søle, og vi måtte slide os og vores stakkels cykler gennem kaskader af mudder, mens vi drømte om tørre sko. Og den nyeste stolpe til statistikken kom så denne weekend, hvor jeg kom ud på den hidtil længste gåtur med min mtb nogensinde!

Nordic24 2007 startede med let regn, der hurtigt udviklede sig til silende regn, og den blev så ved med at sile ned, de næste 6-7 timer! Der skulle være faldet 30mm på de seks timer, og det var ikke noget skovbunden i Rude modtog med nogen speciel gæstfrihed.

De første timer, mens regnen silede ned, var det forholdsvist let at køre sporet, men det var hårdt for materiellet. Bremseklodserne forsvandt i løbet af 1-2 omgange, hvilket gav både lettere hasarderede nedkørsler og travlhed hos mekanikerne i pit området. Da regnen stoppede, blev mudderet forbavsende hurtigt tungt og klægt, og sporet var flere steder umuligt for mig at forcere på cyklen.

Så ud af mine fire 24-timersløb, er de tre foregået i overdreven mudder, og det er ikke en statistik jeg brydder mig om. Men der er jo chance for at påvirke den, allerede i august i Beder ...

Stereofonisk doping

Så er der kun lige godt en uge til Nordic24. Og hvad skal man så få tiden til at gå med, når man skal sidde i sadlen flest mulige, af de 24 timer?

Nu ser det jo heldigvis ud til, at vi får godt vejr til løbet, og så kan man jo altid nyde dét, naturen og blodsmagen i munden ... Nu involverer min taktik dog ikke blodsmag, men derimod en walkman spækket med playlister.

Inspireret af vinterens spinning har jeg lavet lister, der varer lige omkring en forventet omgangstid, og satser på den måde på, at få lidt stereofonisk doping. Idéen er at ligge roligt ud, med lidt happy optimistisk musik, for så at skrue beatet på med noget house/electronica. Det skal drive værket de mellemste 3/5 af ruten, og klinger så ud med noget stille ambient eller pop. Det må godt blive lidt emotionelt, så tankerne om, at redde gården derhjemme fra den onde godsejer kan få bene'rn til, at snurre rundt.

En liste kunne fx se sådan ud:

• Amy Winehouse - Me & Mr. Jones
• Bo Kaspers Orkester - Vilka tror vi att vi är?
• Lily Allen - Littlest things
• Röyksopp - Beautiful day without you
  
• Trentemøller - Moan
• Daft Punk - Voyager
• Daft Punk - Revolution 909
• Faithless - God is a DJ
• Infernal - From Paris to Berlin
• Röyksopp - Poor Leno
• Radiohead - Karma police
• Air - Bathroom girl
• Air - Playground love

Spilletiden er lige omkring 1 time, og jeg skulle gerne være i mål inden sidste track fader ud ...

Har du nogle tricks eller koncepter til at lave playlister efter, hører jeg meget gerne om det. Jeg kørte 24timer i Beder i 2006, og min walkman var virkelig min aller aller bedste ven ude på sporet, men jeg blev lidt træt af, at høre komplette albums, så nu forsøger jeg mig som MTB-DJ.

Bling bling ringe

Så kom de! Mine nye Hope/Mavic hjul er i huset!

De lovede 7 dages leveringstid blev til 21, men hjulene er hjemme og klar inden Nordic24, og så er jeg glad :-) Og hvilke skønheder der gemte sig i kassen ...
Farven på Hope navene er lidt anderledes end jeg havde forestillet mig, og mere blålige end grå i nuancen. Men de passer faktisk meget godt til Stumpjumperen i farven, så det er helt fint. Mavic 819 fælgen er rimelig anonym - i hvert fald når man plejer at køre på Sun Singletrack med 3 x kulørte decals på hver side af fælgen - 819'eren er bare sort med det diskrete Mavic logo + modelnr. Egerne er også anonyme i al deres sorthed, men hvor ser det lækkert ud med de flade Sapim CX-Ray stråler!

Jeg havde et sæt UST dæk (Specialized Roll Model 2Bliss) til at ligge, og skulle selvfølgelig straks prøve at montere dem. Bevæbnet med en klud og en skål sulfovand spændte jeg dækkene på fælgene, gav dem en tur med fodpumpen og badabing - der stod et sæt tubeless hjul.

Nu håber jeg på at få kørt en prøvetur torsdag eller fredag :-)

Kongen af Gel?

Har jeg fundet Kongen af Gel? Nej, det er ikke et forsøg på, at udråbe Geel skov som et Kongedømme, men derimod den klæbrige, energi-rige substans, idrætsudøvere klemmer ned. Altså gelé, powersnot - gel.

På Interbike messen i Las Vegas 2006, fik jeg nogle smagsprøver på gel fra et amerikansk fabrikat, GU. Nu er jeg jo en nærrig nordjyde, så efter at have prøvesmagt en enkelt, røg resten + et nyt sæt smagsprøver ned i lommen.

Jeg smagte en variant der hed "Chocolate", og det var det vildeste. Det smagte fuldstændig som chokolade kagecreme! Jeg ved så ikke hvor fedt det er, at skubbe en klat kagecreme i munden, hvis man kører ræs med pulsen i et unaturligt højt leje?

Men da Mette så skulle til Boston i foråret, kunne hun jo lige snuppe et par GU med hjem? Og hjem kom hun, med to kasser á 6 stk! Den ene kasse var med Jordbær&Banan, og den anden - tadaa - Espresso Love!Jeg har slet ikke prøvet Espresso gel'en endnu, men har gemt dem alle til Nordic24. Og nu er der snart kun en uge til det går løs i Rude ... Og jeg skal have en masse belønninger til mig selv som kan udløses ved liiige, at snuppe en omgang mere. Jeg skal med andre ord køre som en hund :-)

Og hvad kan så være bedre for en kaffoman som mig, end, at snuppe en espresso sprængfyldt med energi?