Kang Nu - check

Så blev det dagen hvor Kang Nu skulle overståes. Her er stadig sommervejr af fineste slags, og perfekt til en lille tur ind i fjorden.

Ja, det hele tegner perfekt, bort set fra at jeg skal med første båd fra Tidevandstrappen kl. 7:30, og dermed sidde og vente 2 timer i Kobbefjord, sammen med et stigende antal deltagere og et unævneligt antal fluer.
Men til sidst bliver klokken 10 og starten går. Jeg ligger mig pænt i bagenden af feltet, der hurtigt kommer ind på linje. Om det er på cykel eller på ben er jeg aldrig glad for starten, og venter bare på at bener'n bliver varme, så det begynder at glide lidt. Og efter 20 min tid går det da også bedre, og jeg er nu på vej op i dalen, mod bjerget der skal passeres. Jeg kommer i tanke om at jeg har et par geler med - de er indkøbt til 24H i 2008 og alligevel lidt for gamle, så ned med sådan en. Dalen ligner måske en slette, men der er mange huller, tuer, vandløb og sten, så man skal både se sig godt for og springe fra top til top af og til. Det foregår i en blanding af rask gang og lunteri.
Så begynder det for alvor at gå op af - så meget at man af og til må tage hænderne til hjælp. Passerer første kontrolpost og kan huske at 1. depot vil komme snart, men der er næsten længere op til det end hen, så ja tak til et par glas energidrik på toppen! Her oppe skal vi passere en masse vandhuller, vandløb og sumpområder, så det er om at planlægge ruten inden man begiver sig ud på trædestenene.
Endnu en kontrolpost, og så begynder det at gå ned af. Her bliver jeg lært lektien af et par piger, der springer ned over stenene som bjergløver i lycra! Det er pludselig meget tydeligt at jeg er teknikløs, og de tager 100 m på ingen tid ... Mod bunden formår jeg dog at hænge på en af dem, som tilfældigvis er hende der solgte mig mine trail sko.
Faktisk lykkes det mig at hænge på hende resten af vejen, men dog med en del elastik; specielt ned af sakker jeg bagud, men kan med lidt slid hente hende på de mere lige stykker, og op af. På et tidspunkt tilbyder hun endda at tage et billede af mig, så jeg får en souvenir med hjem fra ruten :-)
Jeg skal hele tiden følge godt med for ikke at vrikke om. Mine ankler er tydeligvis ikke vant til denne aktionsradius! Det er jo ikke nogen nyhed at det også er hårdt at gå/løbe ned, men at det er så hårdt for knæene kommer bag på mig. Men ellers går det helt fint, og først over den sidste knold op til NUiF (vandreservoiret lige over min bolig) kommer der trækninger i inderlårene.
Hjemme igen er jeg mindst lige så søvning som jeg er træt, og efter et hurtigt bad må jeg hilse på morfar inde på sofaen. Og så må jeg op på cyklen og ind til Brugsen. I Kobbefjord lærte jeg hvor vigtigt et insektnet kan være, og da jeg allerede søndag drager ind i Godthåbsfjorden til Qussuk med mtb, telt og harpun, står det øverst på huskelisten.

Der er flere billeder fra mit Kang Nu løb på Picasa.

Opdatering
Så er resultaterne kommet online hos NUiF, og jeg kan se at jeg sluttede som nr. 21 ud af 26, og er noteret for tiden 2:36 mod en vindertid på 1:50. Ikke prangende, men uden løbetræning er jeg egentlig meget godt tilfreds. Ruten bød i øvrigt på 671 hm, så jeg er til gengæld meget imponeret af, at så mange løb den på lige omkring de 2 timer.

I Baronens seng

Jeg løber og løber. Tju-hej hvor det går, over stok og sten. Mest sten.

Op på dén sten og så dén og dén, og videre til den næste sektion. Undgå hullerne der gemmer sig i den tætte lyng. Et par hurtige trin i modrytme, og jeg undgår at træde på en tynd og spids sten. Sveden løber ind i øjnene så det svier, men pulsen er under kontrol.
Jeg har Sidi Weltmeister sokkerne på, og de er lynhurtige. Det går så let som en leg. Musikken i ørerne er fantastisk ... men hvorfor hører jeg nu lige pludselig dét nummer? Det er da ikke på walkman'en, men på mobilen ... er det ... arh pis - det er vækkeuret der ringer. Det hele var så virkeligt, at selv knæene er ømme da jeg står op og går ud på toilettet.

Kang Nu 2009

Jeg har her til aften gjort noget drastisk. Jeg har tilmeldt mig Kang Nu Race - et 20 km terrænløb - på ben!

Jeg er dog endnu ikke blevet mere tosset, end at jeg ville have foretrukket et race på hjul. Men nu er det altså et akustisk løb der bydes på, og det er en mulighed for at komme en tur ind i Kobberfjorden, og følge et afmærket spor tilbage til Nuuk.Det er mange år siden jeg har løbet sidst, og endnu længere siden jeg har løbet +10 km, så det er lidt af en udfordring jeg har stillet mig selv. Men 20 km terrænløb er trods alt mere spiseligt end 35 km, og går det helt galt har NUiF såmænd også arrangeret en vandretur af samme rute, så jeg kan komme med fejebladet hjem.

Nuussuaq - the Dump video

Jeg har langt om længe investeret i et rigtigt helmetcam med fjernbetjening, og nu også fået klippet de første optagelser fra Grønland sammen til ... noget.

Mit nye legetøj er et V.I.O. POV kamera med 110 graders vidvinkel linse og fjernbetjening. Jeg har forsøgt mig lidt med forskellige placeringer af linsen; på taget og på rammen, og konstateret at de hver især er gode til forskellige ting. På taget giver den bedste udsigt hvis man følger andre ryttere, men det er svært rigtig at se detaljerne i terænnet (det er naturligvis mtb-video vi taler om). Monteret på rammen kan forgaflen give en rigtig god effekt, man kan bedre se udfordringen i underlaget, og pga rammens og forgaflens statiske placering i billedet kan man lave nogle fine klip mellem scenerne.
Jeg kører mest solo, da jeg ikke kan nøjes med mandags- og onsdagsture, og har derfor fået optaget en del med framecam. Mit første upload er et forsøg på at illustrere turen fra Nuussuaq i yderkanten af Nuuk, til dumpen bag landingsbanen. Det er en strækning på 3-4 km, men det tager typisk omkring 45 min at køre turen. Det kan selvfølgelig gøres hurtigere, men det burde fremgå at denne tur ikke indbyder til time-trial, men blot trial :-)



Jeg indrømmer blankt at videoen er blevet en anelse lang, men som sagt, det er et forsøg på at illustrere 1. del af vores typiske rute på onsdagsturen. Fra dumpen er der som regel nogle der kører hjem, enten 10 min af asfalten eller tager sporet tilbage. Andre fortsætter op af Lille Malene til toppen af børneliften, og så er det som regel DH hjem der fra. Den tager vi en anden dag.

Denne gang er der kun fremadrettet framecam, men i næste uge undersøger vi om udstyret nu også er så vandtæt som lovet, og så skal der eksperimenteres med endnu flere forskellige placeringer af linsen. Jeg tænker 'harpun' ... Stay tuned, don't touch that dial.

Run Forrest, Run!

Mama says they was magic shoes. They could take me anywhere.

Som et eksperiment har jeg i løbet af den sidste uges tid forsøgt mig med et par løbeture. Jeg har faktisk ikke løbet de sidste 8 år - med mindre der var en bus jeg virkelig bare skulle nå. Dengang for 8 år siden varede det også kun en måneds tid, før end jeg retirerede med ømme knæ. Så begyndte jeg at køre mtb, og så mig aldrig tilbage ...

Jeg må dog også konstatere, at jeg føler mig mere hjemme og faktisk også mere sikker, på cyklen. På mine mtb-ture her har jeg kun lavet et par små pedal fuck-ups, og en enkelt gang skredet på en stejl og meget skrå opkørsel. På løbeben er jeg snublet et par gange pr. tur, og her til aften faldt jeg som en stiv svensker i Nyhavn. På cyklen kan man jo sige 'lift your head and your ass will follow' - hvis man får forhjulet op skal bagenden nok følge med, så længe momentet er der. Dette gælder ikke for ben, hvor man er nødt til at sørge for, at få begge fødder med sig over stenene. Meget krævende, egentlig.

Den sidste uges tid har vi fået besøg af småis i fjorden. De fleste prikker i baggrunden er ikke både ...

Men det er samtidig lige nøjagtig det der tiltaler mig ved at løbe her; trailrunning, naturligvis. Man skal hele tiden overveje sine skridt og sin rute, og frem for alt se hvor man sætter fødderne! Ofte springer man mange gange fra sten til sten, inden man kan sætte fødderne ned og løbe i en jævn rytme igen. Og så er der muligheden for at få lidt højdemeter med; aftenens tur på 7,7 km tog nøjagtig en time og bød på 262 hm. Men da jeg for 3 år siden fik indsat reservedele i mit bækken, kunne de nu godt have ofret en slags friløb ...

Jeg er egentlig slet ikke utilfreds, af en teknikløs begynder at være. Men 20 km Kang-Nu race fra Kobberfjorden til Nuuk næste weekend bliver nok en hård omgang ;-)