Så gik der tilpas lang tid til, at jeg nu kan fortsætte bloggen med et lille indlæg om spinning ...
For det var her til aften sæsonen startede med DMK spin i SATS/Parken, og det var sgu lidt en chok-startende omgang for undertegnede. Med min sædvanlige fornemmelse for timing havde jeg den idé, at vi først startede sidst i november, men så skrev Kmanden at det var "på tirsdag" ... Jeg har været i sadlen 4-5 gange de sidste to måneder tror jeg, så det var intet problem at få pulsen op!
Tine fra DMK Elite gruppen har været så flink, at tage instruktør tjansen og omsætte Runes (AimHigh) program for os, og det gjorde hun rigtig godt, syntes jeg. En stor del foregik ved et niveau, jeg bedømte til at måtte være omkring 80% af max, men jeg syntes mit pulsur konstant røg op over 90%. På sidste interval måtte jeg endda påtage en lidt akavet fodstilling, og køre med hælen lavt for at modvirke snappende kramper.
Jo jo, nu er vi i gang - og med en max puls på 186 kan det næsten kun gå frem for mig her fra =: )
tirsdag den 4. november 2008
fredag den 4. juli 2008
Friday Night Skate
Så lykkedes det mig endelig at komme med på Friday Night Skate - en organiseret rulleskøjtetur i Københavns gader, med politieskorte for og bag. Cool.
Jeg har egentlig kendt til turene ganske længe, men alligevel er det aldrig blevet til noget før nu, hvor jeg kom på loftet efter de gamle K2 inliners. Det var Marli fra DMK der kom med opfordringen på mtb.dk, og da jeg jo er blevet opfordret til at lave lidt andet end altid at cykle, ja så var det jo helt oplagt at køre med, i det dejlige sommervejr.
Foruden Marli og Skøjteprinsessen dukkede Kenny, Jyden, Storebjørn, Diana og Steen Defekt Ben op. Det er über fedt at skøjte ned af Vesterbrogade, over Rådhuspladsen, Bredgade, Østerbrogade, Jagtvej, Fælledvej osv - ude på vejen, hvilket jo normalt ville foregå med livet som indsats. Tempoet er selvfølgelig så alle kan være med, så det bliver af og til lidt tæt, og man skal lige huske at se sig godt for. Men stemningen er god, og langs ruten klappede og piftede folk fra fortovscaféer og torve, som var det et udbryderfelt fra den foranstående Tour der kom forbi. Nice :-)
Og så fik Steen atter lejlighed til at demonstrere hvordan intet grej er for godt til, at han ikke kan lave defekt på det. Ikke noget med tubeless eller simpel airless, nej, han formåede at pifte et hjul med massive ringe! Det var vist kuglelejeless eller glueless eller sådan noget, i hvert fald kørte han det meste af turen på 7 hjul, hehe.
FNS kører ca. hver anden fredag fra april til september, med start kl. 20 fra Solbjerg Plads bag Frederiksberg centeret. Så find rulleskoene frem og tag med - det gør jeg helt sikkert igen.
Jeg har egentlig kendt til turene ganske længe, men alligevel er det aldrig blevet til noget før nu, hvor jeg kom på loftet efter de gamle K2 inliners. Det var Marli fra DMK der kom med opfordringen på mtb.dk, og da jeg jo er blevet opfordret til at lave lidt andet end altid at cykle, ja så var det jo helt oplagt at køre med, i det dejlige sommervejr.
Foruden Marli og Skøjteprinsessen dukkede Kenny, Jyden, Storebjørn, Diana og Steen Defekt Ben op. Det er über fedt at skøjte ned af Vesterbrogade, over Rådhuspladsen, Bredgade, Østerbrogade, Jagtvej, Fælledvej osv - ude på vejen, hvilket jo normalt ville foregå med livet som indsats. Tempoet er selvfølgelig så alle kan være med, så det bliver af og til lidt tæt, og man skal lige huske at se sig godt for. Men stemningen er god, og langs ruten klappede og piftede folk fra fortovscaféer og torve, som var det et udbryderfelt fra den foranstående Tour der kom forbi. Nice :-)
Og så fik Steen atter lejlighed til at demonstrere hvordan intet grej er for godt til, at han ikke kan lave defekt på det. Ikke noget med tubeless eller simpel airless, nej, han formåede at pifte et hjul med massive ringe! Det var vist kuglelejeless eller glueless eller sådan noget, i hvert fald kørte han det meste af turen på 7 hjul, hehe.
FNS kører ca. hver anden fredag fra april til september, med start kl. 20 fra Solbjerg Plads bag Frederiksberg centeret. Så find rulleskoene frem og tag med - det gør jeg helt sikkert igen.
torsdag den 3. juli 2008
Miraklernes tid ...
Miraklernes tid er endnu ikke forbi - det er lykkedes mig at overtræne og derved redde mig en belastningsskade! Hvem havde nu troet det skulle ske?
Ikke mig, i hvert fald. Jeg har hele foråret døjet med mit venstre knæ, men stædigt troet på, at det var et spørgsmål om at få justeret alle mine nye sadler, pedaler, sko og klamper korrekt. Det er sandsynligvis også her jeg skal finde kilden til skaden, blandet med en for mig hidtil uset opskruning af træningsmængden.
Jeg var i dag forbi Mikkel Baagøe Andersen på Riget, og han kunne sætte mange fine ord på problemet - ca. det eneste jeg kan huske er dog 'overbelastning'. Problemet er to-delt, og kan formentlig delvist løses ved at få styr på de klamper, og fodens vinkel på pedalen. Det er noget jeg kan forholde mig til, og også havde en mistanke til i forvejen.
Den anden del var noget jeg anså for et mindre og lidt spøjst problem, nemlig en 'klikken' i knæhasen. Det gav dog Mikkel et helt andet og mere alvorligt ansigtsudtryk, især da jeg strakte benet ud, og han ligefrem kunne høre klikket ... Det er her overbelastningen ligger - noget med at trække, så min nyfundne dille med at træde/trække raceren igang i tungt gear, er nu lagt på hylden, i al fald for en stund.
Der er dog ikke nedlagt totalt cykleforbud, men jeg skal tage det lidt roligt, og også gerne finde på noget andet at lave ... bum bum bum, hvad kan jeg så finde på?
Jeg har dog aflyst min deltagelse på DMK turen til Garda, også fordi min bil atter er blevet opmærksomhedssøgende; noget med et knækket forrør, suk.
Men en tur til udlandet skal det nok blive til. Har tænkt på Tæppeland, Friluftsland eller Bonbonland. Eller måske Jylland? Så kan jeg også heppe på mine klubkammerater til DM :-)
Ikke mig, i hvert fald. Jeg har hele foråret døjet med mit venstre knæ, men stædigt troet på, at det var et spørgsmål om at få justeret alle mine nye sadler, pedaler, sko og klamper korrekt. Det er sandsynligvis også her jeg skal finde kilden til skaden, blandet med en for mig hidtil uset opskruning af træningsmængden.
Jeg var i dag forbi Mikkel Baagøe Andersen på Riget, og han kunne sætte mange fine ord på problemet - ca. det eneste jeg kan huske er dog 'overbelastning'. Problemet er to-delt, og kan formentlig delvist løses ved at få styr på de klamper, og fodens vinkel på pedalen. Det er noget jeg kan forholde mig til, og også havde en mistanke til i forvejen.
Den anden del var noget jeg anså for et mindre og lidt spøjst problem, nemlig en 'klikken' i knæhasen. Det gav dog Mikkel et helt andet og mere alvorligt ansigtsudtryk, især da jeg strakte benet ud, og han ligefrem kunne høre klikket ... Det er her overbelastningen ligger - noget med at trække, så min nyfundne dille med at træde/trække raceren igang i tungt gear, er nu lagt på hylden, i al fald for en stund.
Der er dog ikke nedlagt totalt cykleforbud, men jeg skal tage det lidt roligt, og også gerne finde på noget andet at lave ... bum bum bum, hvad kan jeg så finde på?
Jeg har dog aflyst min deltagelse på DMK turen til Garda, også fordi min bil atter er blevet opmærksomhedssøgende; noget med et knækket forrør, suk.
Men en tur til udlandet skal det nok blive til. Har tænkt på Tæppeland, Friluftsland eller Bonbonland. Eller måske Jylland? Så kan jeg også heppe på mine klubkammerater til DM :-)
onsdag den 2. juli 2008
Boom bang crash!
Så lykkedes det endelig - at styrte uden at ødelægge mig selv!
Jeg har været på onsdagstur til aften, for første gang i rimelig lang tid, og hvilken tur det var. Jeg var lidt kåd og mødte op 17:10, og trillede ind for at lege lidt med kælkebakken. Men at piske op og ned af den er herre dårlig opvarmning, kan jeg fortælle ... Så tilbage til Skovbrynet med mig, i god tid før kl. 18.
Der var selvfølgelig ganske mange der var mødt op i det fine vejr, og kaos omkring opdeling i hold havde i hvert fald ikke ændret sig siden sidst ;-)
Men afsted kom vi, og jeg valgte at køre med bl.a Coolbikes og Grinebidderen, på en tur der skulle have "flow" som nøgleord. Efter 1-2km mangler vi så Sone Land; det er lykkedes hende at knække kæden, langt tilbage, og det er lykkedes hele gruppen at køre videre ... Samlet igen kører vi videre, og snart skal jeg da lige over en træstamme der ligger og keder sig, helt tæt på sporet. Men den giver sig ikke uden kamp, og jeg ryger simpelthen over rattet på den anden side, og må parere med arme og ben da cyklen kommer flyvende efter.
Nå, op igen, kun et lille trælår, og Lefty får selvfølgelig skylden. Turen går videre, med alt andet end flow, og i grunden urimeligt meget grusvej. Hvad skulle vi dog der, når nu sporet er så dejligt for tiden? Jeg havde faktisk helt glemt, at der også kan være samling på en onsdagstur, men det mindede Kenny mig om da vi mødte hans gruppe: Furesøbad kl. 19:30 råbte han.
Så satte vi kursen derover, og på vejen kom vi forbi den største af de nye NorthShore stammer på det røde spor. Jeg har stadig en blokering mod at køre den helt til enden - vil af mærkelige grunde ikke rigtig droppe den halve meters penge fra den skinny ende på Cannondale'en - men tage den ud til siden 2m før ville jeg åbenbart godt :-)
Fra Furesøbad gik turen mod Skovbrynet igen, og der hvor sporet deler sig, ved shelteret ved Kolle kolle/Bådfarten, var den gal igen. Jeg skulle lige ned af det midterste spor - det dér ude på knolden; møg stejlt og med både regnvandsspor og rod på tværs. Der blev filet heftigt i forbremsen da jeg opdager en fladmast juicekarton ... Jeg er så opsat på ikke at ramme den, at jeg naturligvis styrer lige ind på den med forhjulet, med det resultat at jeg glider 20-30cm uden kontrol, og da forhjulet slipper kartonen og griber fat i underlaget igen, ja så må jeg atter forlade skuden. Denne gang er jeg lidt mere grundig, og skraber både knæ, albue og underarm, men ellers er både Optimo og jeg selv uskadte.
Så jeg kan altså stadig vælte uden at ødelægge mig selv. Godt at vide. Nu skal jeg i øvrigt have Mikkel Baagøe til at kigge på mit knæ i morgen - det jeg har døjet med hele foråret - så jeg må hellere forberede det lidt ved, at tage raceren til arbejde i morgen. Kan jo ikke møde op hos doktoren med en periodisk fejl, høhø.
Jeg har været på onsdagstur til aften, for første gang i rimelig lang tid, og hvilken tur det var. Jeg var lidt kåd og mødte op 17:10, og trillede ind for at lege lidt med kælkebakken. Men at piske op og ned af den er herre dårlig opvarmning, kan jeg fortælle ... Så tilbage til Skovbrynet med mig, i god tid før kl. 18.
Der var selvfølgelig ganske mange der var mødt op i det fine vejr, og kaos omkring opdeling i hold havde i hvert fald ikke ændret sig siden sidst ;-)
Men afsted kom vi, og jeg valgte at køre med bl.a Coolbikes og Grinebidderen, på en tur der skulle have "flow" som nøgleord. Efter 1-2km mangler vi så Sone Land; det er lykkedes hende at knække kæden, langt tilbage, og det er lykkedes hele gruppen at køre videre ... Samlet igen kører vi videre, og snart skal jeg da lige over en træstamme der ligger og keder sig, helt tæt på sporet. Men den giver sig ikke uden kamp, og jeg ryger simpelthen over rattet på den anden side, og må parere med arme og ben da cyklen kommer flyvende efter.
Nå, op igen, kun et lille trælår, og Lefty får selvfølgelig skylden. Turen går videre, med alt andet end flow, og i grunden urimeligt meget grusvej. Hvad skulle vi dog der, når nu sporet er så dejligt for tiden? Jeg havde faktisk helt glemt, at der også kan være samling på en onsdagstur, men det mindede Kenny mig om da vi mødte hans gruppe: Furesøbad kl. 19:30 råbte han.
Så satte vi kursen derover, og på vejen kom vi forbi den største af de nye NorthShore stammer på det røde spor. Jeg har stadig en blokering mod at køre den helt til enden - vil af mærkelige grunde ikke rigtig droppe den halve meters penge fra den skinny ende på Cannondale'en - men tage den ud til siden 2m før ville jeg åbenbart godt :-)
Fra Furesøbad gik turen mod Skovbrynet igen, og der hvor sporet deler sig, ved shelteret ved Kolle kolle/Bådfarten, var den gal igen. Jeg skulle lige ned af det midterste spor - det dér ude på knolden; møg stejlt og med både regnvandsspor og rod på tværs. Der blev filet heftigt i forbremsen da jeg opdager en fladmast juicekarton ... Jeg er så opsat på ikke at ramme den, at jeg naturligvis styrer lige ind på den med forhjulet, med det resultat at jeg glider 20-30cm uden kontrol, og da forhjulet slipper kartonen og griber fat i underlaget igen, ja så må jeg atter forlade skuden. Denne gang er jeg lidt mere grundig, og skraber både knæ, albue og underarm, men ellers er både Optimo og jeg selv uskadte.
Så jeg kan altså stadig vælte uden at ødelægge mig selv. Godt at vide. Nu skal jeg i øvrigt have Mikkel Baagøe til at kigge på mit knæ i morgen - det jeg har døjet med hele foråret - så jeg må hellere forberede det lidt ved, at tage raceren til arbejde i morgen. Kan jo ikke møde op hos doktoren med en periodisk fejl, høhø.
mandag den 23. juni 2008
Jeg har mistet en tidszone!
Eller i hvert fald det meste af en. Min pc desktop er et verdenskort, og mit skærmkort er ved at dø.
Det har længe gået ned af bakke for det; først kom der en enkelt lodre gul 1-pixel streg. Så kom der en blå, så en lilla, og nu er der 6-7 stykker fordelt på de 17". I aftes rykkede venstre halvdel af skærmen så 1-2cm mod højre, så det midterste stykke underlapper højre skærmhalvdel.
I skrivende stund veksler den syge del af skærmen mellem at flimre voldsomt, og gå helt i solide farvede søjler - lidt som en 'metal-curtain' graduering i Photoshop.
Nu prøver jeg at formatere og geninstallere Windows, og ser om det hjælper - vi ses måske i det næste Eldorado ...
Det har længe gået ned af bakke for det; først kom der en enkelt lodre gul 1-pixel streg. Så kom der en blå, så en lilla, og nu er der 6-7 stykker fordelt på de 17". I aftes rykkede venstre halvdel af skærmen så 1-2cm mod højre, så det midterste stykke underlapper højre skærmhalvdel.
I skrivende stund veksler den syge del af skærmen mellem at flimre voldsomt, og gå helt i solide farvede søjler - lidt som en 'metal-curtain' graduering i Photoshop.Nu prøver jeg at formatere og geninstallere Windows, og ser om det hjælper - vi ses måske i det næste Eldorado ...
lørdag den 21. juni 2008
Sporet på værksted
I dag skulle dele af det Røde Spor i Hareskoven på værksted igen, og denne gang var der ingen konflikt med U16 træningslejre eller andet.
Jeg havde sjovt nok meldt mig til at lave lidt North Shore halløj med nogle vindfældede træer; det viser sig at SNS er meget positive overfor den slags, og det er jo lige hvad jeg ønsker mig til jul - og resten af året.
Sammen med Paul Snyder og Steffen Dillermand fik vi banket jorden af rodknolden så den dels kunne saves i, og hullet blev stort set fyldt op med materiale, så der ikke skulle hentes så meget i skovbunden. Vi valgte at ligge en planke på opkørslen for, at skåne jorden mod blokerede baghjul. Selvom Steffen med sin stadig imponerende egenvægt havde trampet det godt sammen, vil det nok tage en god tid og et par byger før det rigtig sætter sig.
Stammen var kun planet de første 5-7m efter roden, og motorsaven udeblev desværre fra denne del af projektet i dag, så vi lavede en til/frakørsel ved en stub, udover den planlagte længere fremme, hvor stammen skal saves af til et lille drop. Den bliver langt fra så lang som en anden der blev arbejdet på i dag, men til gengæld ligger der en hel del stammer i nabolaget, så der skal nok blive noget at komme efter på dette spot også.
Jeg havde sjovt nok meldt mig til at lave lidt North Shore halløj med nogle vindfældede træer; det viser sig at SNS er meget positive overfor den slags, og det er jo lige hvad jeg ønsker mig til jul - og resten af året.
Sammen med Paul Snyder og Steffen Dillermand fik vi banket jorden af rodknolden så den dels kunne saves i, og hullet blev stort set fyldt op med materiale, så der ikke skulle hentes så meget i skovbunden. Vi valgte at ligge en planke på opkørslen for, at skåne jorden mod blokerede baghjul. Selvom Steffen med sin stadig imponerende egenvægt havde trampet det godt sammen, vil det nok tage en god tid og et par byger før det rigtig sætter sig.
Stammen var kun planet de første 5-7m efter roden, og motorsaven udeblev desværre fra denne del af projektet i dag, så vi lavede en til/frakørsel ved en stub, udover den planlagte længere fremme, hvor stammen skal saves af til et lille drop. Den bliver langt fra så lang som en anden der blev arbejdet på i dag, men til gengæld ligger der en hel del stammer i nabolaget, så der skal nok blive noget at komme efter på dette spot også.
Dillermanden med balletfoden ude.
fredag den 20. juni 2008
Myrer i mit øre ...
Fra musiktimerne i folkeskolen husker jeg en sang, der gik noget i retningen af "Der er myrer i mit øre, jeg kan høre, de danser calypso".
Bedst som jeg kører i bjergene ved Giverola i Spanien, og forsøger at straffe den nye Scott Genius på et dejligt stenet spor, er der pludselig et insekt der forvilder sig ind i mit øre!
I panik standser jeg og hiver hatten af, i den naive tro at dyret blot sidder fast ved stropperne, men den summende lyd bliver stærkere og der er ingen tvivl - dyret er fløjet ind i mit øre, og kommer ikke bare ud af sig selv. Jeg basker i panik på øreflippen, ryster på hovedet, vender det nedaf og beder til tyngdekraften, alt imens krapylet summer så jeg er ved at blive sindsyg.
Jeg prøver med de dyrebare dråber fra dunken at skylle dyret ud, men det giver sig ikke. Så tager jeg en lille kvist, og forsøger at grave det ud, men det resulterer bare i endnu mere dødssummen, som kilder helt sindsygt og sender mig ud i en spastisk boogie-woogie, uden lyd for andre end mig selv, der har den vildeste summen et par cm fra min trommehinde. U-be-hageligt, som Asbjørn Riis ville have udtrykt det!
Der kommer hjælp til, men de kigger og siger at der ikke er noget. Den momentvise summen fra dyrets dødskamp er dog ikke til at tage fejl af for mig - der er i aller højeste grad noget!
Efter at have gravet en del med kvisten i øret giver jeg op, da jeg er bange for blot at skubbe dyret endnu længere ind.
Tilbage på hotellet får øret en ordentlig spuler med bruseren, og det hjalp måske. I hvert fald kvaser det ikke længere når jeg stikker en pind ind, og jeg beslutter at lade det være ved det, da øregangen er ved at være ganske irriteret nu. Helt tilbage på Vesterbro har det fået en tur med en øresprøjte, og der kom lidt rester af liget ud. Bvadr. Det værste er næsten tanken om, at have sådan en ukendt fætter til at ligge og kæmpe inde i ens kranium. Altså lige bort set fra da den summede - det var sgu lidt af en prøvelse.
Bedst som jeg kører i bjergene ved Giverola i Spanien, og forsøger at straffe den nye Scott Genius på et dejligt stenet spor, er der pludselig et insekt der forvilder sig ind i mit øre!
I panik standser jeg og hiver hatten af, i den naive tro at dyret blot sidder fast ved stropperne, men den summende lyd bliver stærkere og der er ingen tvivl - dyret er fløjet ind i mit øre, og kommer ikke bare ud af sig selv. Jeg basker i panik på øreflippen, ryster på hovedet, vender det nedaf og beder til tyngdekraften, alt imens krapylet summer så jeg er ved at blive sindsyg.
Jeg prøver med de dyrebare dråber fra dunken at skylle dyret ud, men det giver sig ikke. Så tager jeg en lille kvist, og forsøger at grave det ud, men det resulterer bare i endnu mere dødssummen, som kilder helt sindsygt og sender mig ud i en spastisk boogie-woogie, uden lyd for andre end mig selv, der har den vildeste summen et par cm fra min trommehinde. U-be-hageligt, som Asbjørn Riis ville have udtrykt det!
Der kommer hjælp til, men de kigger og siger at der ikke er noget. Den momentvise summen fra dyrets dødskamp er dog ikke til at tage fejl af for mig - der er i aller højeste grad noget!
Efter at have gravet en del med kvisten i øret giver jeg op, da jeg er bange for blot at skubbe dyret endnu længere ind.
Tilbage på hotellet får øret en ordentlig spuler med bruseren, og det hjalp måske. I hvert fald kvaser det ikke længere når jeg stikker en pind ind, og jeg beslutter at lade det være ved det, da øregangen er ved at være ganske irriteret nu. Helt tilbage på Vesterbro har det fået en tur med en øresprøjte, og der kom lidt rester af liget ud. Bvadr. Det værste er næsten tanken om, at have sådan en ukendt fætter til at ligge og kæmpe inde i ens kranium. Altså lige bort set fra da den summede - det var sgu lidt af en prøvelse.
torsdag den 19. juni 2008
Scott Genius2 demo
Det kan til tider være hårdt at være i cykelbranchen. Man kan fx blive udsat for at skulle rejse til Barcelona for, at prøvekøre den nye Scott Genius2, med høj sol, lave bjerge, middelhav og cervesas. Puha.
Efter sidste års 24H var mine ben lige til at sætte af, men i år kørte jeg mildt sagt noget mere afslappet, og det passede mig fint - specielt da jeg onsdag formiddag satte mig op på den nye Scott Genius2, og sammen med gode guider, cykelhandlere og Scott-folk begyndte at pedalere op i bjergene uden for Barcelona.
Scott Genius2 er blevet genfødt som en marathon/Enduro cykel, med vandring som en All Mountain cykel - 150mm i begge ender! Genius2 har lånt dæmperen fra Ransom, med en remote der giver mulighed for lockout, Traction Control (95mm) eller fuld vandring. Og det virker sgu, skidtet! Cyklen er fuld af fede features, og ved at flytte nogle lejer et par mm, er der ikke noget patent-problem i forhold til Specialized FSR, og cyklen kan sælges worldwide.
Læs meget mere om de tekniske detaljer ved Genius2 hos Scott.
De gode Scott-folk efter en hård dag på kontoret.
Som en bonus fik vi også lejlighed til at afprøve Fox Talas i 2009 udgave, med den nye 15mm aksel, som Genius2 er udstyret med. Super lækker og stiv gaffel, der komplementerer cyklen og giver den en rigtig fin balance for/bag. Alt i alt et virkelig 'sweet ride' der klatrer godt, specielt med brug af Traction Control, og giver brede smil når det går nedaf!
Der var tyske pensionister men ingen unge senioritas, så I må nøjes med et billede af Christian Rein i måneskinnet.
Og så var det i øvrigt et par gode dage med gode folk, og en rigtig fed prøvekørsel. Det lykkedes os endda at lokke et par guider samt de hurtigste Scott folk, bl.a. chefen for Schweiz på hans Limited bling-bling version, med ud på en ekstra tur her torsdag morgen. Lidt tømmermænd, æg og bacon i sækken, høj sol - 45min op ad grusveje, 20min sådan op/ned på langs af bjerget, og så 10min ned af det spor, Team Switzerland trænede på tidligere på året. Det var sgu genialt, Genius!
Efter sidste års 24H var mine ben lige til at sætte af, men i år kørte jeg mildt sagt noget mere afslappet, og det passede mig fint - specielt da jeg onsdag formiddag satte mig op på den nye Scott Genius2, og sammen med gode guider, cykelhandlere og Scott-folk begyndte at pedalere op i bjergene uden for Barcelona.
Scott Genius2 er blevet genfødt som en marathon/Enduro cykel, med vandring som en All Mountain cykel - 150mm i begge ender! Genius2 har lånt dæmperen fra Ransom, med en remote der giver mulighed for lockout, Traction Control (95mm) eller fuld vandring. Og det virker sgu, skidtet! Cyklen er fuld af fede features, og ved at flytte nogle lejer et par mm, er der ikke noget patent-problem i forhold til Specialized FSR, og cyklen kan sælges worldwide.Læs meget mere om de tekniske detaljer ved Genius2 hos Scott.
De gode Scott-folk efter en hård dag på kontoret.Som en bonus fik vi også lejlighed til at afprøve Fox Talas i 2009 udgave, med den nye 15mm aksel, som Genius2 er udstyret med. Super lækker og stiv gaffel, der komplementerer cyklen og giver den en rigtig fin balance for/bag. Alt i alt et virkelig 'sweet ride' der klatrer godt, specielt med brug af Traction Control, og giver brede smil når det går nedaf!
Der var tyske pensionister men ingen unge senioritas, så I må nøjes med et billede af Christian Rein i måneskinnet.tirsdag den 17. juni 2008
24H - Anmeldelsens time
En af ulemperne ved at være uddannet cand.mag. er, at man som regel har en mening om det meste. Rødvin er den absolutte undtagelse fra den regel, og jeg pure nægter at udtale mig om noter af dette og strejf af hint. Stort set alt andet kan godt få et ord med på vejen.
Vejret
Det startede rimeligt godt, selvom det var koldt for årstiden. Men efter den fantastiske maj, kunne det jo ikke blive ved. De første par byger var også til at leve med; der var så meget støv på sporet, og med lidt vand blev det blot skubbet væk af knopdækkene, og tjuhej fremkom der et fint og tørt spor nedenunder. Et slags tear-off spor!
Men senere lørdag aften kom en ordentlig skylle, og den kunne jeg godt have undværet. Nu måtte jeg skifte mine Twister dæk, og fandt min sarte side frem og gik i pit. Og blev der længe.
Som nævnt var det faktisk også pisse koldt, så det kan ikke blive til mere end 3 Voldborg-sweaters til vejret.
Ruten
Der var lavet ny rute til årets udgave af 24H, og den var god. Den var faktisk rigtig god, og bød på et par af de klassiske op- og nedkørsler, samt en ny bølget vold (som var min yndling), og turen ned fra Maglebjerg kunne rulles af helt ind på sporet - ikke noget med at skulle bremse hårdt og dreje skarpt, nej bare fuld knald ind på singletrack, og fuld udnyttelse af de små berms på sporet. Her vil jeg sige tak til Hope, idet mit nav larmede så sindsygt meget i friløb, at jeg flere gange oplevede at langsommere (måske bare mere forsigtige) ryttere foran, helt frivilligt trak ud til siden, så jeg kunne udnytte tyngdekraften optimalt og komme rundt i svinget med skrald på. Fantastisk, ikke mindst om natten.
Der var meget grusvej, hvortil jeg jo normalt er i opposition. Men til et 24H ræs er det sgu helt i orden, ja, faktisk er det velkomment, og også her var der bakker der kunne give sus i skørterne, så der var lidt spænding hele vejen rundt.
Der var endda et par steder hvor man, med lidt god vilje og the-power-of-spd, kunne hive en smule luft under ringene!
Så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere, og jeg uddeler simpelthen de maximale 5 gummi compounds til ruten! 3 knopdæk og 2 Haribo-ringe, også kaldet slikdæk.
Forberedelserne
Denne del bør opdeles i to; rytter og materiel.
Jeg kan egentlig ikke klage over egen form for tiden, da jeg er bedre konditionsmæssigt kørende end normalt. Dog havde jeg ikke fået trænet maven i at tage imod energiprodukter, så den blev (igen) lidt mystisk, og jeg droppede indtaget af gel osv. søndag morgen, og kørte i stedet på depoterne, så længe de rækte. Jeg giver sgu mig selv 4 pulsure for den indsats.
Grej var en lidt anden historie. Da starten gik, trillede jeg simpelthen jomfruturen i terræn på mit nye ride, en Cannondale Optimo med Lefty. Jeg havde nået et par km på asfalt inden, og konstateret at der skulle ændres en del på kørestillingen. Det var foregået hjemme på 4. sal, med teoretisk udmåling og justering med loddesnor osv. Ganske spændende, egentlig, og den side af sagen fungerede faktisk ok.
En ny sadel var et sats, men den SLR XP passede perfekt til min mås, og de forblev gode venner på hele turen - de 20g ekstra gel i forhold til en ren SLR er givet godt ud!
Jeg havde pumpet Lefty efter bogen, men måske har jeg tabt mig mere end jeg troede? I hvert fald var den noget hård, og jeg tog mig aldrig sammen til at justere på det undervejs, så faktisk er mine skuldre den del af kroppen, der har det hårdest her efter løbet! Ellers var den helt fin at køre med.
Min ellers helt nye SRAM X-gen forskifter knækkede klampen, og jeg havde ingen ekstra. Det blev dog klaret med en lånt skifter fra Kauffmann, og senere skruede Bombe Ole en ny XT på.
Jeg formåede også at køre de første 4-5 omgange med pumpe på cyklen, men uden en ekstra slange i baggagen! Lige på det punkt tog jeg det måske lovlig meget på skrømt ... Jeg havde også samlet min kæde på den hårde måde, da jeg ikke liiige kunne finde et samleled. Efterfølgende fandt jeg tre i bunden af værktøjskassen, men fik det ikke fikset før end der skulle skiftes forskifter, og det så ligesom bød sig selv.
Jeg valgte at starte på Continental Twisters Supersonic 1.9, og det spillede max - lige indtil der blev fedtet - Roll X to the rescue!
For at sætte prikken over i'et havde jeg ladet værktøjskassen stå i bilen, og alle reservedele ligge på Vesterbro. Det kan vist ikke blive til mere end 2 Steen-skrueben for den indsats.
Og for at fatte mig i korthed; kun en enkelt Ritt B.
Vejret
Det startede rimeligt godt, selvom det var koldt for årstiden. Men efter den fantastiske maj, kunne det jo ikke blive ved. De første par byger var også til at leve med; der var så meget støv på sporet, og med lidt vand blev det blot skubbet væk af knopdækkene, og tjuhej fremkom der et fint og tørt spor nedenunder. Et slags tear-off spor!
Men senere lørdag aften kom en ordentlig skylle, og den kunne jeg godt have undværet. Nu måtte jeg skifte mine Twister dæk, og fandt min sarte side frem og gik i pit. Og blev der længe.
Som nævnt var det faktisk også pisse koldt, så det kan ikke blive til mere end 3 Voldborg-sweaters til vejret.
Ruten
Der var lavet ny rute til årets udgave af 24H, og den var god. Den var faktisk rigtig god, og bød på et par af de klassiske op- og nedkørsler, samt en ny bølget vold (som var min yndling), og turen ned fra Maglebjerg kunne rulles af helt ind på sporet - ikke noget med at skulle bremse hårdt og dreje skarpt, nej bare fuld knald ind på singletrack, og fuld udnyttelse af de små berms på sporet. Her vil jeg sige tak til Hope, idet mit nav larmede så sindsygt meget i friløb, at jeg flere gange oplevede at langsommere (måske bare mere forsigtige) ryttere foran, helt frivilligt trak ud til siden, så jeg kunne udnytte tyngdekraften optimalt og komme rundt i svinget med skrald på. Fantastisk, ikke mindst om natten.
Der var meget grusvej, hvortil jeg jo normalt er i opposition. Men til et 24H ræs er det sgu helt i orden, ja, faktisk er det velkomment, og også her var der bakker der kunne give sus i skørterne, så der var lidt spænding hele vejen rundt.
Der var endda et par steder hvor man, med lidt god vilje og the-power-of-spd, kunne hive en smule luft under ringene!
Så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere, og jeg uddeler simpelthen de maximale 5 gummi compounds til ruten! 3 knopdæk og 2 Haribo-ringe, også kaldet slikdæk.
Forberedelserne
Denne del bør opdeles i to; rytter og materiel.
Jeg kan egentlig ikke klage over egen form for tiden, da jeg er bedre konditionsmæssigt kørende end normalt. Dog havde jeg ikke fået trænet maven i at tage imod energiprodukter, så den blev (igen) lidt mystisk, og jeg droppede indtaget af gel osv. søndag morgen, og kørte i stedet på depoterne, så længe de rækte. Jeg giver sgu mig selv 4 pulsure for den indsats.
Grej var en lidt anden historie. Da starten gik, trillede jeg simpelthen jomfruturen i terræn på mit nye ride, en Cannondale Optimo med Lefty. Jeg havde nået et par km på asfalt inden, og konstateret at der skulle ændres en del på kørestillingen. Det var foregået hjemme på 4. sal, med teoretisk udmåling og justering med loddesnor osv. Ganske spændende, egentlig, og den side af sagen fungerede faktisk ok.
En ny sadel var et sats, men den SLR XP passede perfekt til min mås, og de forblev gode venner på hele turen - de 20g ekstra gel i forhold til en ren SLR er givet godt ud!
Jeg havde pumpet Lefty efter bogen, men måske har jeg tabt mig mere end jeg troede? I hvert fald var den noget hård, og jeg tog mig aldrig sammen til at justere på det undervejs, så faktisk er mine skuldre den del af kroppen, der har det hårdest her efter løbet! Ellers var den helt fin at køre med.
Min ellers helt nye SRAM X-gen forskifter knækkede klampen, og jeg havde ingen ekstra. Det blev dog klaret med en lånt skifter fra Kauffmann, og senere skruede Bombe Ole en ny XT på.
Jeg formåede også at køre de første 4-5 omgange med pumpe på cyklen, men uden en ekstra slange i baggagen! Lige på det punkt tog jeg det måske lovlig meget på skrømt ... Jeg havde også samlet min kæde på den hårde måde, da jeg ikke liiige kunne finde et samleled. Efterfølgende fandt jeg tre i bunden af værktøjskassen, men fik det ikke fikset før end der skulle skiftes forskifter, og det så ligesom bød sig selv.
Jeg valgte at starte på Continental Twisters Supersonic 1.9, og det spillede max - lige indtil der blev fedtet - Roll X to the rescue!
For at sætte prikken over i'et havde jeg ladet værktøjskassen stå i bilen, og alle reservedele ligge på Vesterbro. Det kan vist ikke blive til mere end 2 Steen-skrueben for den indsats.
Og for at fatte mig i korthed; kun en enkelt Ritt B.
søndag den 15. juni 2008
24H i bakspejlet
Så blev det endelig tid til Nordic24, og det var ikke alt der gik efter planen. Heller ikke hvis der havde været en plan at gå efter.
For planen var at køre løbet totalt laissez faire; tage tingene som de kom. "Skal du sove?" blev jeg spurgt, og svarede "ja, hvis jeg bliver søvnig", osv. Jeg prøvede at lave lidt struktur på min indsats sidste år, men da der faldt ubeskriveligt meget regn, og omgangstiderne blev dobbelt så lange som forventet, flød al planlægning bort med vandet.
Den ubehagelige sandhed om min indsats i dette års udgave, kan ses her hos Ultimate.
Jeg havde dog et par 'regler' med i ryglommen:
Mindre godt gik det med regn-reglen. Lørdag eftermiddag fik vi en mindre byge, meget belejligt mens jeg var i pit, så der blev jeg bare et stort kvarters tid. Omgangen efter var den gal igen, men også da var jeg i pit, og blev der en lille halv times tid.
Mod slutningen af omgangen efter fik jeg problemer med min forskifter, og måtte til at skrue. Jeg endte med at få en Shimano skifter fra Kaufmanns ekstracykel på, tak til Brian Cigar og K'mann, med spaceren fra min egen SRAM skifter, der havde knækket klampen ... det virkede næsten en omgang. Omkring det sidste lille loop skubbede skifteren sig på spaceren, og skyerne begyndte at dryppe på mig.
Regn
Denne gang blev jeg fanget af regnen ude på ruten, og med en defekt skifter var pitten et helt naturligt ophold. Men dette var ikke en lille byge, og jeg kunne sidde i det store telt med en kop kaffe, og så på regnen der silede ned. Nu var der pludselig flere problemer; regn, forskifter og Twisters. Mine udprægede tørvejrsdæk havde været fantastiske indtil da, specielt på hardpack og grusvej, hvor de nærmest kørte sig selv. Efter de små byger var der ca. 2x100m der var lidt udfordrende, men nu, efter silende regn, troede jeg ikke på dem mere.
Nat
Jeg fik tørt tøj på, og holdte ca. 6 timers pause, hvor jeg også sov en lille time, inden jeg kom ud igen om natten, med Lupine lygten jeg havde hentet hos Darrin fra Respire, ny forskifter monteret af Bombe Ole på RBS standen, og mine good ol' Specialized Roll X på ringene. Der var noget mudder og generelt fedtet føre, men ikke så meget at det plaskede og sådan.
Efter to omgange måtte jeg dog konstatere at mine bukser gnavede, og ydermere fik jeg en melding om, at der var kaffe og kage på vej ved 5-tiden, så ind med mig igen.
Morgen
Nu var det tid at skifte tilbage til DMK uniformen, nu også med bukserne, men det blev da også lige til en times søvn igen. Kl. 8 kom jeg op igen, og begyndte at gøre mig klar til at køre ud igen. Jeg havde holdt adskillige timers pause indtil nu, så jeg kunne næsten ikke andet end, at tage ud for at give gas de sidste timer. Man kan jo ikke komme hjem fra sådan et løb med halv-friske piber!
Jeg havde tænkt mig at køre tre omgange med tempo, men startede lidt for tidligt, så det blev til fire stk. Jeg havde fin energi til de tre første, og det var dejligt at suse afsted i solskinnet, men min mave havde det ikke godt med mere energi gel, og jeg begyndte at gå kold på den 4. og sidste omgang. Men så havde jeg jo heller ikke friske piber længere, og endnu et ikke-eksisterende mål var nået ;-)
Support nasseri
Jeg havde ikke rigtig sørget for support, og med HMTBK's sædvanlige holdning til DMK, var danmarks største mtb klub blevet forvist over på campingpladsen, så det var heller ikke rigtig en mulighed. Men Gøjserens kæreste Henriette og hendes søster Marianne, var rigtig flinke til også at sørge for vand i mine flasker, så jeg kunne bare holde ind i pitten og bytte dunk, og tage en gel og/eller bar fra min taske. Da det viste sig at være rigtig koldt i skoven, hentede de også min taske mm. i hallen, så der var top-service alligevel - tusind tak for det, mutti! :-)
Desværre var kulden for meget for Lars, der stod af sidst på dagen, og dermed var jeg support-løs igen. Meeen, min teammate fra Beder 2006, Kristian Riis, lavede support for Allan Carlsen, og ville gerne sørge for vand til mig også, og så kørte det igen. Desværre stod også Allan af, men Kristian efterlod mig tre ekstra dunke med vand, og så var jeg egentlig dækket fint ind. Men Allan kører på et delikat mix af kaffe og kakao (!), og dunkene havde taget smag heraf, så det var en tvivlsom fornøjelse, egentlig, haha.
Søndag morgen var Tilde Plambech, DMK, i pitten igen for at supporte hendes mand Andreas Bødker, der kørte anderledes seriøst og endte på en 11. plads. Jeg fik fyldt en dunk fra lageret her, og lokket hende til at fylde en ekstra dunk til mig, og så kunne jeg alligevel ikke nå forbi pitten mange flere gange. Så mange tak til alle mine mange supportere, jeg fik lov at nasse lidt på :-) Det er altså fedt bare at kunne snuppe en dunk, når nu arrangørerne ikke vil stille en vandpost op i solopitten - som Hustlerne havde til deres 12-timers. De garvede må lære af novicerne.
Opsummering
Dette var mit 6. 24H og 3. soloforsøg, og også denne gang endte det med regn og mudder. Jeg syntes solokørsel er en fed udfordring, men er simpelthen ikke sulten nok til, at køre under forhold der kun kan betegnes som 'træls'. Hvis man regner lidt på det, har jeg nærmere kørt et 12-14 timers løb, og i det lys er jeg egentlig godt tilfreds med min indsats, der trods alt rækte til en 34. plads. Havde jeg holdt de mange timers pause pga. udtømte ben, havde det været en anden sag, men som det var kan jeg sige, at det var efter planen - altså den plan der ikke var der, men så efter reglerne ...
For planen var at køre løbet totalt laissez faire; tage tingene som de kom. "Skal du sove?" blev jeg spurgt, og svarede "ja, hvis jeg bliver søvnig", osv. Jeg prøvede at lave lidt struktur på min indsats sidste år, men da der faldt ubeskriveligt meget regn, og omgangstiderne blev dobbelt så lange som forventet, flød al planlægning bort med vandet.
Den ubehagelige sandhed om min indsats i dette års udgave, kan ses her hos Ultimate.
Jeg havde dog et par 'regler' med i ryglommen:
- Jeg gad under ingen omstændigheder køre i regn og mudder - jeg blev vaccineret i 2007, og det ville være lovlig stå-af grund for mig.
- Min eneste konkurrent var mig selv og min indre tøsedreng, der hellere vil sidde i pitten og drikke kaffe.
Mindre godt gik det med regn-reglen. Lørdag eftermiddag fik vi en mindre byge, meget belejligt mens jeg var i pit, så der blev jeg bare et stort kvarters tid. Omgangen efter var den gal igen, men også da var jeg i pit, og blev der en lille halv times tid.
Mod slutningen af omgangen efter fik jeg problemer med min forskifter, og måtte til at skrue. Jeg endte med at få en Shimano skifter fra Kaufmanns ekstracykel på, tak til Brian Cigar og K'mann, med spaceren fra min egen SRAM skifter, der havde knækket klampen ... det virkede næsten en omgang. Omkring det sidste lille loop skubbede skifteren sig på spaceren, og skyerne begyndte at dryppe på mig.
Regn
Denne gang blev jeg fanget af regnen ude på ruten, og med en defekt skifter var pitten et helt naturligt ophold. Men dette var ikke en lille byge, og jeg kunne sidde i det store telt med en kop kaffe, og så på regnen der silede ned. Nu var der pludselig flere problemer; regn, forskifter og Twisters. Mine udprægede tørvejrsdæk havde været fantastiske indtil da, specielt på hardpack og grusvej, hvor de nærmest kørte sig selv. Efter de små byger var der ca. 2x100m der var lidt udfordrende, men nu, efter silende regn, troede jeg ikke på dem mere.
Nat
Jeg fik tørt tøj på, og holdte ca. 6 timers pause, hvor jeg også sov en lille time, inden jeg kom ud igen om natten, med Lupine lygten jeg havde hentet hos Darrin fra Respire, ny forskifter monteret af Bombe Ole på RBS standen, og mine good ol' Specialized Roll X på ringene. Der var noget mudder og generelt fedtet føre, men ikke så meget at det plaskede og sådan.
Efter to omgange måtte jeg dog konstatere at mine bukser gnavede, og ydermere fik jeg en melding om, at der var kaffe og kage på vej ved 5-tiden, så ind med mig igen.
Morgen
Nu var det tid at skifte tilbage til DMK uniformen, nu også med bukserne, men det blev da også lige til en times søvn igen. Kl. 8 kom jeg op igen, og begyndte at gøre mig klar til at køre ud igen. Jeg havde holdt adskillige timers pause indtil nu, så jeg kunne næsten ikke andet end, at tage ud for at give gas de sidste timer. Man kan jo ikke komme hjem fra sådan et løb med halv-friske piber!
Jeg havde tænkt mig at køre tre omgange med tempo, men startede lidt for tidligt, så det blev til fire stk. Jeg havde fin energi til de tre første, og det var dejligt at suse afsted i solskinnet, men min mave havde det ikke godt med mere energi gel, og jeg begyndte at gå kold på den 4. og sidste omgang. Men så havde jeg jo heller ikke friske piber længere, og endnu et ikke-eksisterende mål var nået ;-)
Support nasseri
Jeg havde ikke rigtig sørget for support, og med HMTBK's sædvanlige holdning til DMK, var danmarks største mtb klub blevet forvist over på campingpladsen, så det var heller ikke rigtig en mulighed. Men Gøjserens kæreste Henriette og hendes søster Marianne, var rigtig flinke til også at sørge for vand i mine flasker, så jeg kunne bare holde ind i pitten og bytte dunk, og tage en gel og/eller bar fra min taske. Da det viste sig at være rigtig koldt i skoven, hentede de også min taske mm. i hallen, så der var top-service alligevel - tusind tak for det, mutti! :-)
Desværre var kulden for meget for Lars, der stod af sidst på dagen, og dermed var jeg support-løs igen. Meeen, min teammate fra Beder 2006, Kristian Riis, lavede support for Allan Carlsen, og ville gerne sørge for vand til mig også, og så kørte det igen. Desværre stod også Allan af, men Kristian efterlod mig tre ekstra dunke med vand, og så var jeg egentlig dækket fint ind. Men Allan kører på et delikat mix af kaffe og kakao (!), og dunkene havde taget smag heraf, så det var en tvivlsom fornøjelse, egentlig, haha.
Søndag morgen var Tilde Plambech, DMK, i pitten igen for at supporte hendes mand Andreas Bødker, der kørte anderledes seriøst og endte på en 11. plads. Jeg fik fyldt en dunk fra lageret her, og lokket hende til at fylde en ekstra dunk til mig, og så kunne jeg alligevel ikke nå forbi pitten mange flere gange. Så mange tak til alle mine mange supportere, jeg fik lov at nasse lidt på :-) Det er altså fedt bare at kunne snuppe en dunk, når nu arrangørerne ikke vil stille en vandpost op i solopitten - som Hustlerne havde til deres 12-timers. De garvede må lære af novicerne.
Opsummering
Dette var mit 6. 24H og 3. soloforsøg, og også denne gang endte det med regn og mudder. Jeg syntes solokørsel er en fed udfordring, men er simpelthen ikke sulten nok til, at køre under forhold der kun kan betegnes som 'træls'. Hvis man regner lidt på det, har jeg nærmere kørt et 12-14 timers løb, og i det lys er jeg egentlig godt tilfreds med min indsats, der trods alt rækte til en 34. plads. Havde jeg holdt de mange timers pause pga. udtømte ben, havde det været en anden sag, men som det var kan jeg sige, at det var efter planen - altså den plan der ikke var der, men så efter reglerne ...
onsdag den 11. juni 2008
Nu har jeg da aldrig ...
Der skal køres 24-timersløb i den kommende weekend, og forberedelserne har været i gang længe. Eller i hvert fald et stykke tid. Mere end en uge.
Punkt 1 på listen over ting jeg skulle skaffe mig til årets udgave af Nordic24 - eller Topnordic24 som det er kommet til at hedde, nu hvor vi er inviteret med til en slags firmafest - var et lettere ride!
Men hvad skulle det være? Jeg kiggede mange steder, og var igen blevet stamgæst på Skrotbunken på mtb.dk, men jeg syntes ikke rigtig jeg fandt det rigtige. En kort overgang var jeg hooked på en cross cykel (!), men kunne alligevel ikke byde mine skuldre at køre med stiv pibe, 24H solo. Så pludselig en dag var den der; Optursgøjserens Cannondale Optimo ramme var røget på bunken. Jeg SMS'ede straks til Lars, at den skulle jeg nok hjælpe ham af med.
Men hvad så med en gaffel? Kronrør til 1.5" stilk udelukkede jo på forhånd det meste, hvis ikke jeg skulle have en adaptor på. Kunne selvfølgelig også sætte en Sherman eller lignende på, men det ville ligesom trække vægten lidt i den helt forkerte retning ;-)
Dagen efter SMS'ede Lars til mig, at jeg lige skulle checke Skrotbunken igen - nu var der lige sat hele 2 stk. Lefty til salg, og endda til en fin pris. Igen sprang jeg den ellers traditionelle krejler-smøre over og skrev til sælger, at jeg gerne ville købe hans Lefty DLR2 Speed.
Så ligesom da jeg røg på en fully med min Specialized Stumpjumper FSR, var det et totalt impulskøb. Men Stumpen er jeg stadig rigtig glad for, så måske det bare er sådan det skal være ... ? Anyways, Gøjseren kunne sige god for den Lefty, som jeg ikke aner noget som helst om, og ligeså for sælgeren, Morten Bjørn, så det var bare om at slå til. Man må jo benytte sig af, at kende en ægte C'dale afficionado :-)
Jeg har shoppet Shimano XT Shadow bagskifter og triggers, og fik også endelig brug for den SRAM X-gen forskifter jeg købte for flere år siden. Et Ritchey WCS flatbar + horn (!) er det blevet til, men jeg har opgivet at montere WCS skumgrebene. Livet er for kort til andet end clamp-ons eller styrtape ;-) Jeg har også stjålet Saint bremserne fra Stumpen, og Middleburn kranken med RaceFace SquareTaper boksen, der har fået keramiske lejer i. NewUltimate sadelpinden købte jeg også af Gøjseren, og har investeret i en ny Selle Italia SLR XP sofa.
Nu må jeg se om Stumpen bliver fornærmet over, at få sat alskens gamle dele på ... Faktisk mangler jeg et kranksæt til den, men jeg kunne altså ikke få mig selv til, at tage et XT med også. Der trækker jeg simpelthen grænsen. Jeg er så gammeldags, at et kranksæt skal have 5 arme, så indtil jeg kommer på andre tanker, må de deles. Men det er faktisk blevet til et rigtig lækkert ride, hvis jeg skal sige det selv! Og det kan jeg jo blive nødt til.
Punkt 1 på listen over ting jeg skulle skaffe mig til årets udgave af Nordic24 - eller Topnordic24 som det er kommet til at hedde, nu hvor vi er inviteret med til en slags firmafest - var et lettere ride!
Men hvad skulle det være? Jeg kiggede mange steder, og var igen blevet stamgæst på Skrotbunken på mtb.dk, men jeg syntes ikke rigtig jeg fandt det rigtige. En kort overgang var jeg hooked på en cross cykel (!), men kunne alligevel ikke byde mine skuldre at køre med stiv pibe, 24H solo. Så pludselig en dag var den der; Optursgøjserens Cannondale Optimo ramme var røget på bunken. Jeg SMS'ede straks til Lars, at den skulle jeg nok hjælpe ham af med.
Men hvad så med en gaffel? Kronrør til 1.5" stilk udelukkede jo på forhånd det meste, hvis ikke jeg skulle have en adaptor på. Kunne selvfølgelig også sætte en Sherman eller lignende på, men det ville ligesom trække vægten lidt i den helt forkerte retning ;-)
Dagen efter SMS'ede Lars til mig, at jeg lige skulle checke Skrotbunken igen - nu var der lige sat hele 2 stk. Lefty til salg, og endda til en fin pris. Igen sprang jeg den ellers traditionelle krejler-smøre over og skrev til sælger, at jeg gerne ville købe hans Lefty DLR2 Speed.
Så ligesom da jeg røg på en fully med min Specialized Stumpjumper FSR, var det et totalt impulskøb. Men Stumpen er jeg stadig rigtig glad for, så måske det bare er sådan det skal være ... ? Anyways, Gøjseren kunne sige god for den Lefty, som jeg ikke aner noget som helst om, og ligeså for sælgeren, Morten Bjørn, så det var bare om at slå til. Man må jo benytte sig af, at kende en ægte C'dale afficionado :-)
Jeg har shoppet Shimano XT Shadow bagskifter og triggers, og fik også endelig brug for den SRAM X-gen forskifter jeg købte for flere år siden. Et Ritchey WCS flatbar + horn (!) er det blevet til, men jeg har opgivet at montere WCS skumgrebene. Livet er for kort til andet end clamp-ons eller styrtape ;-) Jeg har også stjålet Saint bremserne fra Stumpen, og Middleburn kranken med RaceFace SquareTaper boksen, der har fået keramiske lejer i. NewUltimate sadelpinden købte jeg også af Gøjseren, og har investeret i en ny Selle Italia SLR XP sofa.
Nu må jeg se om Stumpen bliver fornærmet over, at få sat alskens gamle dele på ... Faktisk mangler jeg et kranksæt til den, men jeg kunne altså ikke få mig selv til, at tage et XT med også. Der trækker jeg simpelthen grænsen. Jeg er så gammeldags, at et kranksæt skal have 5 arme, så indtil jeg kommer på andre tanker, må de deles. Men det er faktisk blevet til et rigtig lækkert ride, hvis jeg skal sige det selv! Og det kan jeg jo blive nødt til.
Velkommen til Vesterbro, CERN
Fysikere ved CERN i Schweiz vil forsøge at skabe et sort hul i deres laboratorium!
Men de kan spare sig ulejligheden. Hvis de gider tage et smut til Vesterbro, kan de undersøge mit soveværelse/værksted. Med den hastighed ting forsvinder sporløst dér, må der være tale om et sort hul ... Ganske fantastisk, faktisk.
Men de kan spare sig ulejligheden. Hvis de gider tage et smut til Vesterbro, kan de undersøge mit soveværelse/værksted. Med den hastighed ting forsvinder sporløst dér, må der være tale om et sort hul ... Ganske fantastisk, faktisk.
mandag den 12. maj 2008
Back to Black
Nu er der kun en måneds tid til starten går til Nordic24, og jeg er så småt begyndt at panikke over materiel-situationen.
Den opmærksomme læser (hvis der er nogen tilbage) vil måske her bemærke, at der ikke er en måned til 24H, men kun mindre end en uge. Men sådan kan det gå, når solen nægter at gå i seng i en hel måned, og kladde får lov at være kladde. Men nu blev den så postet.
Jeg havde af mærkelige grunde meget travlt den dag, tilmeldingen til Nordic24 åbnede. Det mærkelige var, at jeg havde travlt med at få mig tilmeldt, i solo, igen. Efter at have vadet rundt i brun sovs til op over anklerne sidste år, kan det til tider være svært at forstå hvad der får en til, at melde sig til igen ...
Men det er jo den her kam mod den indre kælling, der syntes det er synd for mig og vil have mig til at stå af. Og det skal jeg så lade være med. Jeg skal ikke kæmpe mod andre om en placering, men mod mig selv om gennemførelse.
En helt klar intention for min deltagelse i 24H-2008 var, at skaffe mig et lettere ride, eller i det mindste vægt-optimere lidt på Stumpjumperen. Her er Pike gaflen den oplagte kandidat, da en udskiftning let vil kunne spare op mod et kg på fronten, og det er alligevel noget.
Så jeg har fundet en gammel gennem kn****t Manitou Black frem. Jeg har nu kørt med den i ca. en måned, og jeg er ikke rigtig tilfreds. Rebound er sat ekstremt langsomt, men alligevel er det som at køre med en pogostick der slår tilbage som en rejekælling. Så jagten fortsætter.
Den opmærksomme læser (hvis der er nogen tilbage) vil måske her bemærke, at der ikke er en måned til 24H, men kun mindre end en uge. Men sådan kan det gå, når solen nægter at gå i seng i en hel måned, og kladde får lov at være kladde. Men nu blev den så postet.
Jeg havde af mærkelige grunde meget travlt den dag, tilmeldingen til Nordic24 åbnede. Det mærkelige var, at jeg havde travlt med at få mig tilmeldt, i solo, igen. Efter at have vadet rundt i brun sovs til op over anklerne sidste år, kan det til tider være svært at forstå hvad der får en til, at melde sig til igen ...
Men det er jo den her kam mod den indre kælling, der syntes det er synd for mig og vil have mig til at stå af. Og det skal jeg så lade være med. Jeg skal ikke kæmpe mod andre om en placering, men mod mig selv om gennemførelse.
En helt klar intention for min deltagelse i 24H-2008 var, at skaffe mig et lettere ride, eller i det mindste vægt-optimere lidt på Stumpjumperen. Her er Pike gaflen den oplagte kandidat, da en udskiftning let vil kunne spare op mod et kg på fronten, og det er alligevel noget.
Så jeg har fundet en gammel gennem kn****t Manitou Black frem. Jeg har nu kørt med den i ca. en måned, og jeg er ikke rigtig tilfreds. Rebound er sat ekstremt langsomt, men alligevel er det som at køre med en pogostick der slår tilbage som en rejekælling. Så jagten fortsætter.
søndag den 11. maj 2008
Steen Moses Ben?
Jeg var for et par uger sden i Grib Skov med Bob Love og Bodillen, Miss Vanløse og Michael, Siller'n og Søren, Ketty og Jyden og Steen ...
Det var en fin tur, og ud over at det altid er sjovt at køre nye spor, ja så var det også en rigtig forårsdag, så lysegrøn at man fik ondt i øjnene. Og så tror jeg bare jeg vil lade et par billeder fortælle resten af historien.
Det var en fin tur, og ud over at det altid er sjovt at køre nye spor, ja så var det også en rigtig forårsdag, så lysegrøn at man fik ondt i øjnene. Og så tror jeg bare jeg vil lade et par billeder fortælle resten af historien.
Rollin' Rollin' Rolleur ...
Så lykkedes det at komme tilbage til bloggen - måske.
Det er blevet forår! Det var ganske vist ultra kort, men lige nu er det jo afløst af en tidlig sommer, så der klages ikke. Nu kunne man jo tro, at emnerne efter 4 måneders radiostilhed stod i kø, men det gør de egentlig ikke. Der er ikke en skuffe fuld af halv-skrevne blogs og nytårsforsætter ...
Men jeg er imponeret over mine læseres standhaftighed! Der har faktisk været en ganske jævn strøm af hits her på siden, under hele radiostilheden. Det er sikkert blot et udtryk for robotter/feed-readers der checker, men jeg er alligevel imponeret. Så nu må jeg hellere se om jeg kan tiltrække nogle rigtige carbon-baserede humanoider.
Der er dog sket to væsentlige ting siden sidst: Nyt job og ny bike!
Jeg er pr. 1. Februar startet som Produktchef hos Bikebuster.dk, hvor jeg skal besvare produktrelaterede spørgsmål, lave nyhedsbrev og udvide sortimentet på MTB fronten. Jeg er rigtig glad for det, og syntes at jeg kommer godt ud af det med min nye chef, Per Bausager. Per er tidligere pro rytter, og har bl.a. kørt en hulens masse baneløb sammen med good ol' Kim G! Så der er jo en historie eller to at fortælle ...
Og så er jeg begyndt at køre racer! I carboing! Jeg har købt mig en Wilier Izoard, med SRAM Rival gruppe, og det er en fornøjelse at suse de 45km hjem fra Gevninge til Vesterbro :-)
Jeg startede med at pimpe hende lidt op, med hvid sadel og styrbånd, og et sæt Vittoria CX Evo dæk med 290TPI(!) - og hvide sider ... med de nye hvide Sidi Ergo2 sko er det vel bare et spørgsmål om tid, før jeg skifter navn til hamderdario ;-)
Det er blevet forår! Det var ganske vist ultra kort, men lige nu er det jo afløst af en tidlig sommer, så der klages ikke. Nu kunne man jo tro, at emnerne efter 4 måneders radiostilhed stod i kø, men det gør de egentlig ikke. Der er ikke en skuffe fuld af halv-skrevne blogs og nytårsforsætter ...
Men jeg er imponeret over mine læseres standhaftighed! Der har faktisk været en ganske jævn strøm af hits her på siden, under hele radiostilheden. Det er sikkert blot et udtryk for robotter/feed-readers der checker, men jeg er alligevel imponeret. Så nu må jeg hellere se om jeg kan tiltrække nogle rigtige carbon-baserede humanoider.
Der er dog sket to væsentlige ting siden sidst: Nyt job og ny bike!
Jeg er pr. 1. Februar startet som Produktchef hos Bikebuster.dk, hvor jeg skal besvare produktrelaterede spørgsmål, lave nyhedsbrev og udvide sortimentet på MTB fronten. Jeg er rigtig glad for det, og syntes at jeg kommer godt ud af det med min nye chef, Per Bausager. Per er tidligere pro rytter, og har bl.a. kørt en hulens masse baneløb sammen med good ol' Kim G! Så der er jo en historie eller to at fortælle ...
Og så er jeg begyndt at køre racer! I carboing! Jeg har købt mig en Wilier Izoard, med SRAM Rival gruppe, og det er en fornøjelse at suse de 45km hjem fra Gevninge til Vesterbro :-)
Jeg startede med at pimpe hende lidt op, med hvid sadel og styrbånd, og et sæt Vittoria CX Evo dæk med 290TPI(!) - og hvide sider ... med de nye hvide Sidi Ergo2 sko er det vel bare et spørgsmål om tid, før jeg skifter navn til hamderdario ;-)
lørdag den 8. marts 2008
Her er så stille nu ...
Radiostilhed siden 31/12 ... Men kan det mon blive ved?
Tjah, ingen kender dagen, men måske jeg finder på at skrive andet end floskler på et tidspunkt?
Tjah, ingen kender dagen, men måske jeg finder på at skrive andet end floskler på et tidspunkt?
Abonner på:
Opslag (Atom)