onsdag den 2. november 2011

Sweet kundeservice!

I oktober fik jeg problemer med et par lynlåse på min elskede Sweet Supernaut skaljakke, og kiggede lidt på producentens garanti-side. 

Ikke overraskende har Sweet Protection en 2 års garanti på alle produkter, men selvfølgelig lidt ærgerligt, når nu jeg købte jakken i marts 2009. Men jeg har været og er stadig rigtig glad for jakken, så det virkede interessant at Sweet skrev på deres hjemmeside, at de kunne tilbyde reparationer af GoreTex produkter, eventuelt for et gebyr. Det var bestemt værd at undersøge nærmere, så jeg kontaktede Sweet kundeservice.

Efter at have beskrevet problemet med lynlåsene, bad Sweet mig oplyse størrelse og farve, og sende et par billeder. Lidt kækt fik jeg også lige nævnt, at jeg burde have købt den i Large, da jeg bliver lidt Bibendum-agtig med dunjakken under her i Grønland ... Det endte med at jeg blev bedt om at sende jakken til Norge til nærmere inspektion, så jeg smed den i en kuvert og suste på posthuset med den.

I dag fik jeg så den besked, at de har besluttet at erstatte jakken. Jeg skal bare vælge en farve, og så sender de mig en ny - i Large!
Det er kraftedemig sweet kundeservice!
Sweet Supernaut - en fantastisk jakke fra et firma, der virkelig kan leve op til deres brand navn!

0 sagde noget.: