fredag den 4. juli 2008

Friday Night Skate

Så lykkedes det mig endelig at komme med på Friday Night Skate - en organiseret rulleskøjtetur i Københavns gader, med politieskorte for og bag. Cool.

Jeg har egentlig kendt til turene ganske længe, men alligevel er det aldrig blevet til noget før nu, hvor jeg kom på loftet efter de gamle K2 inliners. Det var Marli fra DMK der kom med opfordringen på mtb.dk, og da jeg jo er blevet opfordret til at lave lidt andet end altid at cykle, ja så var det jo helt oplagt at køre med, i det dejlige sommervejr.
Foruden Marli og Skøjteprinsessen dukkede Kenny, Jyden, Storebjørn, Diana og Steen Defekt Ben op. Det er über fedt at skøjte ned af Vesterbrogade, over Rådhuspladsen, Bredgade, Østerbrogade, Jagtvej, Fælledvej osv - ude på vejen, hvilket jo normalt ville foregå med livet som indsats. Tempoet er selvfølgelig så alle kan være med, så det bliver af og til lidt tæt, og man skal lige huske at se sig godt for. Men stemningen er god, og langs ruten klappede og piftede folk fra fortovscaféer og torve, som var det et udbryderfelt fra den foranstående Tour der kom forbi. Nice :-)
Og så fik Steen atter lejlighed til at demonstrere hvordan intet grej er for godt til, at han ikke kan lave defekt på det. Ikke noget med tubeless eller simpel airless, nej, han formåede at pifte et hjul med massive ringe! Det var vist kuglelejeless eller glueless eller sådan noget, i hvert fald kørte han det meste af turen på 7 hjul, hehe.
FNS kører ca. hver anden fredag fra april til september, med start kl. 20 fra Solbjerg Plads bag Frederiksberg centeret. Så find rulleskoene frem og tag med - det gør jeg helt sikkert igen.

3 sagde noget.:

Steen Go'e Ben sagde ...

Hey der, tak for turen sidst, næste gang så bliver det altsaå på nogle andre skates end mine Bauer 33 fra 1986 ;o)

Måske nogle af de der hurtigfræser inliners med 90mm hjul på, det er da lirens...

Ses - Steen.

Lone Sand sagde ...

Hey Regin, hvad sker der herinde. Her er jo helt stille...? Hvis du er ude at cykle er det ok. Ellers ikke...; )

J. Regin sagde ...

Jeg er ikke ude at cykle - jeg er inde at cykle :-)